Annonce
Esbjerg

Troldens nabo og hans stjerneadvokat jagter paragraffer, der kan flytte trolden i sidste øjeblik

Fanø-trolden er cirka fire meter høj og syner godt i landskabet. Problemet er, at rigtig mange vil besøge ham i højsæsonerne med mange turister på øen. Privatfoto
Lossepladsen er så forurenet, at den ikke bør bruges som besøgssted for børn og turister, mener naboen og hans arkitekt-rådgiver, der har fundet beviser på, at gammelt giftigt havneslam er deponeret ovenpå lossepladsen.

Esbjerg: Hesteudlejning og rundture ved bistaderne i området ved Trolden er slut, hvis trolden bliver på lossepladsen, og der stadig vil komme op mod tusinde daglige turister i højsæsonen.

Naboen, Jens Madsen, må opgive disse erhverv, der kræver ro, hvis byrådet på Fanø mandag aften beslutter, at der skal laves en ny lokalplan, der lovliggør, at trolden står på den gamle losseplads.

- Jeg vil gøre alt for at få trolden flyttet, for den har store konsekvenser for os som naboer, siger Jens Madsen.

Annonce

Hans advokat sidder søndag og gransker sagen i håb om, at der i sidste øjeblik kan findes paragraffer og regler, som kan stoppe den kovending fra Venstre, der vil bane vejen for en ny lokalplan.

- En ny lokalplan kommer til at koste langt over de 125.000 kroner, som det vil koste at flytte trolden, mener Jens Madsen.

Han er rystet over, at Erik Nørreby og Venstre vender på en tallerken og nu vil lade trolden blive på lossepladsen.

Blevet holdt for nar

- Jeg er blevet holdt for nar af Fanø Kommune, af Venstre og Erik Nørreby samt af forvaltningen. Jeg troede, de ville holde ord og flytte trolden, men nu lovliggør de bare noget ulovligt, og klagefristerne er overskredet, siger Jens Madsen, som vil søge kompensation for sine udgifter til advokat, rådgivere og eget tidsforbrug hos kommunen.

Erik Nørreby understreger, at med en ny lokalplan for lossepladsen vil der blive offentlig høring, naboorientering og borgerinddragelse, sådan som Jens Madsen har efterlyst.

- Den her sag er kommet skævt fra start, og jeg kan stadig godt forstå, at Jens Madsen er sur, siger Erik Nørreby (V).

Jens Madsen føler ikke, at retssamfundet har fungeret i denne sag.

- De mange folk herude er ligeglade, de går stadig på de forkerte stier, krydser hegn, og området kan ikke tåle det store turistpres. Jeg bliver trådt under fode af kommunen.

Jens Madsen og hans rådgiver, arkitekt Niels Brinch, peger på, at lossepladsen er forurenet med havneslam i en sådan grad, at det er uansvarligt, at Fanø Kommune tillader, at det bruges som besøgssted for turister og børn.

- Min far var i sin tid hyret af entreprenørfirmaet Stürup til at køre havneslam fra lystbådehavnen til lossepladsen, fordi det var så forurenet, at det ikke måtte klappes til havs. Det indeholder tungmetaller fra bådenes bundmaling, fortæller Jens Madsen.

Annonce

Drikkevandsboringer lukket

Arkitekt Niels Brinch har søgt aktindsigt ved Fanø Kommune og oplyser i et brev sendt til byrådsmedlemmerne i weekenden, at drikkevandsboringer ved lossepladsen blev lukket i 2002 - efter hans mening på grund af havneslammet.

Disse oplysninger afviser Erik Nørreby.

- Boringerne blev ikke lukket på grund af deponeret havneslam, men fordi der lå en gammel losseplads med lettere forurenet jord. I 1989 samlede vi øens tre vandværker ved Rindby, og lukkede så de gamle boringer nogle år senere, fortæller Erik Nørreby.

Til gengæld kan han bekræfte, at der blev lavet dæmninger på lossepladsen af forurenet jord fra rabatterne langs Landevejen til Sønderho. Og havneslammet fra uddybning af lystbådehavnen blev derefter læsses i dette bassin.

Jens Madsen er rystet over, at han over en weekend skal reagere på den nyeste kovending i troldesagen.

- Jeg kan ikke stole på Erik Nørreby. Jeg ved ikke, om han er ude på at score stemmer, eller om borgmester Sofie Valbjørn nu skylder ham en stor tjeneste, for hun har jo hele tiden kæmpet for trolden på lossepladsen, siger Jens Madsen, der mener, at ENT-udvalgets formand, Christian Lorenzen (K) er den eneste, der har gjort det rigtige i troldesagen.

- Vi kan ikke bruge mere tid på den her sag, der bliver mere og mere rodet, siger Erik Nørreby  og fortsætter:

- Trolden er sat op med tilladelse fra Fanø Kommune. Hvis plangrundlaget er uklart, så må vi lave en ny lokalplan, så den står lovligt dér.

Erik Nørreby besluttede sammen med resten af ENT-udvalget i december, at trolden skulle flyttes, fordi man ellers forudså, at kommunen ville tabe en retssag. Fristen for denne retssag er udløbet.

Havneslammet på lossepladsen

  • Fanø Lystbådehavn skulle uddybes i 1987-88. Fanø kommune kunne ikke få klapningstilladelse hos Kystdirektoratet på grund af forurening med giftig bundmaling. 
  • Ribe Amt gav tilladelse til afdækning af den nedlagte losseplads med slammet til Fanø kommune i 1988, året efter udførte firmaet Stürup opgaven, ved at køre forurenet jord med olie, svovl og giftstoffer fra vejrabatter til lossepladsen. Jorden blev lagt, så der opstod et bassin, der blev fyldt med til havneslam, der ikke senere blev afdækket med ren jord.
  • Målinger af grundvandet og den seneste prøve i 2002 viste forurening, så drikkevandboringer nordvest for området blev lukket. I dag må ikke anlægges private vandboringer på grund af forurenet grundvand.
Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: 353 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Ukrainer idømt fire års fængsel, udvisning og bøde på 71 mio kr. i stor sag om ulovlig cigaretfabrik: - Først i dette øjeblik er det gået op for mig, hvor alvorligt det er

Danmark

CureVacs vaccine opfylder ikke kriterier i afgørende studier: Den er kun 47 procent effektiv

Annonce