Annonce
Esbjerg

Troldmanden og lærlingen til tops i riggen

Masser af gæster på kajen. Nogle fulgte lærlingens spæde trin i riggen, men de fleste havde nok kameraet fremme for at fange de mange fuldriggere, der stævnede ind i Esbjerg Havn. Og det syn var værd at nyde fra masterne. Foto: Lars Stokbro

Jeg var lærlingen, der kravlede til tops af riggen på skoleskibet Georg Stage sammen med troldmanden i masterne, kvartermester Rune - eller næsten til toppen.

Esbjerg: - Der er fandeme ikke meget plads til en fod her, råber jeg til troldmanden.

Selv er jeg lærlingen, der står med bankende hjerte, et hav af tovværk omkring mig, sikkerhedsregler om sorte og brune punkter og en fantastisk udsigt ud over Esbjerg Havn.

Jeg står her - lige her hvor det smelter sammen og bliver den helt fede oplevelse, som for mig står som det unikke ved et sejlskib. En drengedrøm for mange er gået i opfyldelse for mig, og glemt er al nervøsitet og bævende ben. Lige nu glemmer jeg helt, at det kun er et tov bag mig, der skiller mig fra 10-15 meters fald til dækket.

Men på bare fem minutter i riggen - og et kvarters instruktion og en sikkerhedssele - er jeg tryg ved at kravle i riggen på Georg Stage. Måske også fordi en kraftig halv meter lang sikkerhedsline er hægtet fast i det kraftige tovværk, og jeg står på den første platform i masten.

At kravle i masterne på skoleskibet Stage er bare en uforglemmelig oplevelse fyldt med tusinder af mennesker til Tall Ships Races 2018.

Og det hedder altså ikke at kravle eller klatre i masterne. Man går i riggen, som ikke er masterne, men vist nok alt tovværket, der fører op og ned i masterne sammen med de mange liner til sejlende, som man absolut ikke skal begynde at kravle - nej gå - på.

Annonce
Så er Rune til tops og står på en line og med en anden line i ryggen og spændt fast med sikkerhedslinen, så han kan arbejde med sejlene med frie hænder. Foto: Lars Stokbro

Sikkerhed i top

Som sagt er jeg lærlingen. Det er første gang, jeg er i riggen på et sejlskib.

Troldmanden er Rune Bak, der er kvartermester på Georg Stage. Han og den øvrige besætning har arbejdet i riggen tusindvis af gange. Og det er mange, mange år siden, at man har haft folk, der har mistet greb og fodfæste, så de er faldet og blevet reddet af sikkerhedslinen og det seletøj, som man er spændt op i.

Søfolkene er spændt fast med en kraftig sele, der som en jakke uden ærmer går om skuldrene og ned i skridtet, så ben og arme er låst inde i fire remme. To kraftige sikkerhedsliner med karabinhager er din sikkerhed, når du er i riggen.

Mens man går i riggen - op eller ned - er man ikke spændt fast. Når de svære punkter ved de små platforme skal passeres ved, at man kravler nærmest lodret ud i luften væk fra masten - sådan føles det første gang - er man heller ikke spændt fast.

Her kommer armmusklerne på prøve - men allermest troen på egne evner og kræfter. Det er her, der skal bruges lidt intern overtalelsesevne til at få den stærke venstre arm til at slippe tovværket, så overkroppen hænger i den højre kagearm.

Men det er klaret så hurtigt, at jeg ikke når at blive bange. Og et par sekunder senere står jeg på platformen, fuld af en boblende og frydefuld fornemmelse.

Jeg klarede det sgu'.

Lærlingen på vej op i riggen med et fast, lidt knugende greb om de lodrette sorte stålwirer omviklet med tjæret tovværk. Foto: Troldmand og kvartermester Rune Bak.

Høj puls

Først nogle minutter efter, da troldmanden Rune også er heroppe ved den fine udsigt over havnen, opdager jeg, at pulsen dunker i galopfart i en blanding af adrenalinfryd og god stress.

Heroppe hægter vi os fast, og det er tid til at nyde udsigten, snakke om vind og vejr - men mest om, hvor sikkert og fantastisk det er at være i riggen. Hvis blot man bruger hovedet, husker sikkerhedsreglerne og altid har kontakt med riggen med tre punkter: Altså to fødder og en hånd eller to hænder og en fod. Man flytter aldrig både en fod og en hånd, når man går i riggen. Og når man skal arbejde med sejlende eller tovværk, skal man være hooket/spændt fast, så man kan have to hænder fri. Og står man stille, kobler man altid sikkerhedslinen med karabinhagen fast til riggens kraftige stålwirer eller tovværk.

Og for os begyndere: Det lodrette sorttjærede tovværk, der går fra skibets dæk til masternes top, tager man fat i. Det brune tovværk holder man fingrene fra, men kan træde på, hvis det er vandret, så det udgør trinene i riggen. Og så er det ellers bare at tage et trin ad gangen. Så lærer man det nok og kommer til tops som sømand.

Al begyndelse er svær. Her går det med museskridt op i riggen. Foto: Rune Bak
Rune har fat i de sorttjærede lodrette stålwirer, mens det tyndere brune tovværk er liner til sejlene, og dem skal man holde fingrene fra. Foto: Lars Stokbro
Med vind i håret og en fed oplevelse i bagagen er jeg på vej ned på det sikre dæk. Foto: Rune Bak
Kvartermester Rune Bak går sikkert i riggen. Han er troldmanden, der fik lærlingen sikkert til tops - eller næsten. Vi nåede den første platform, som ses i baggrunden på den bagvedliggende mast. Foto: Lars Stokbro
Så er Rune næsten ved den første platform i cirka 10 meters højde, som jeg også nåede. Foto: Lars Stokbro
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Affaldshåndtering som i DDR-tiden

Lokaldebat: I den bebyggelse i Egernsund, hvor min kone og jeg bor, oplever vi til stadighed, at vore affaldscontainere ikke bliver tømt. Bebyggelsen består af 12 ejerlejligheder og otte boligforeningslejligheder. Problemet er, at Sønderborg Kommune entrerer med et system omkring bortskaffelse af affald, som ingen normalt begavede mennesker forstår. Et årskursus til borgerne i affaldshåndtering ville sikkert gøre underværker, men det vil kommunen næppe finansiere. Det system, skraldemændene (jo, det ord eksisterer skam endnu i det danske sprog) arbejder efter, bevirker, at hvis en lille ren plasticpose havner i den forkerte container, bliver den ikke tømt. Jeg luftede forleden min irritation på en særlig Egernsund-side på Facebook - og straks var der adskillige eksempler på, at rene bagateller er skyld i, at containerne bliver stående. Man må godt smide pap-emballagen fra en ramme cola i den dertil indrettede container - men så skal plasticomslaget pilles af. Ellers? Nul tømning. En mikroskopisk rest af marmelade i et glas - selvom man har brugt flere liter varmt vand på at gøre glasset rent - nul tømning. Kære byrådsmedlemmer - i har jo skabt et "system", der kunne være hentet i DDR i 1965. Folk er ikke ligeglade, men at lave en ordning for fjernelse af affald, som kun borgere med stærke læsebriller kan navigere rundt i (humor kan forekomme), er en ommer. Gad vidst, om det kun er i Egernsund, vi synes, at nu er målet sgu fuldt. Er der en modig byrådspolitiker, der kunne have lyst til at kommentere mit indlæg, skulle han/hun være velkommen. Trist, at der er længe til næste kommunalvalg, ellers skulle I nok komme på banen.

Annonce