Tronsøskolens unge er gode til at vælge erhvervsuddannelser: Men vejleder er bekymret for en folkeskole uden sløjd

Grindsted: Elever, der om få måneder afslutter deres forløb på Tronsøskolen, vælger i høj grad de erhvervsfaglige uddannelser.

Faktisk har hele 37 procent af de 111 elever valgt en erhvervsfaglig uddannelse, og dermed er man længe forbi det politiske mål om, at der i 2030 skal være 30 procent af eleverne, der vælger netop denne retning.

- Jeg er meget godt tilfreds, og det er en kæmpe ros til lærerne på skolen og ikke mindst værkstederne, hvor især drengene bliver udfordret på det, de gerne vil, og de får lov til at prøve nogle ting af. På den måde finder nogle ud af, at de faktisk godt kan finde ud af matematik, når de har noget i hænderne. Det virker anderledes, end når de sidder med et stykke papir og skal løse en matematisk opgave, siger Boye Skov Lauritsen, der er studievejleder på Tronsøskolen.

31 procent af eleverne vælger efter sommerferien at begynde på en gymnasial uddannelse, mens lidt flere end hver femte af de 111 elever er 9. klasseselever, som fortsætter i 10. klasse på en efterskole.

- Det skyldes måske, at de har haft, hvad nogle vil betragte som et lidt træls år, fordi de har været hjemsendt så meget. Nu har de en forhåbning om, at de kan få et helt år på efterskole, når vaccinerne er rullet ud, siger Boye Skov Lauritsen, der mener, at et efterskoleophold trods den relativt høje pris for forældrene er givet godt ud.

- Det er dyrt, men det er givet godt ud, for på efterskolen lærer de nogle andre ting om socialisering, som man måske ikke får helt fat i derhjemme, siger han.

Som UU-vejleder er Boye Skov Lauritsen og hans kollegaer blandt andet optagede af at forklare de unge, hvilke muligheder der ligger i at tage en erhvervsuddannelse. Eksempelvis vil en person, der tager en faglig uddannelse som eksempelvis tømrer ved at forlænge sin uddannelse med et år sideløbende tage en EUX-uddannelse, der giver adgang til korte og mellemlange videregående uddannelser.

- Det er altså et stærkt papir at stå med, slår studievejlederen fast.

Prognoser viser, at der i fremtiden vil være mangel på faglærte, og håbet er derfor, at det kan lykkes at overbevise flere unge om, at de skal satse på erhvervsfaglige uddannelser.

- Man skal have lyst til de faglige uddannelser, og her er min store bekymring, at man i folkeskolerne ikke får udfordret eleverne nok. Man har lagt sløjd ned og erstattet det med et fag, der i mine ører får klang af et pigefag. Det synes jeg er ærgerligt, for vi er nødt til at trække nogle elever i retning af de håndværksmæssige fag, siger Boye Skov Lauritsen.