Annonce
Udland

Trudeau rokerer regering for at klare øget splittelse

Alexander Drago/Reuters

Stærke spændinger truer Canadas enhed. Den stærkeste minister skal tage sig af oprørske provinser.

Den canadiske premierminister, Justin Trudeau, foretog onsdag en ministerrokade i sin regering. Han flyttede udenrigsminister Chrystia Freeland til en ny post, hvor hun skal tage sig af en ulmende krise omkring national enhed.

Freeland, som vandt stor respekt, da hun ledede Canadas forhandlingsteam ved forhandlingerne om en ny kontinental handelsaftale, får i sin nye funktion rang af vicepremierminister.

Hun skal blandt andet tage sig af splittelse i de vestlige olieproducerende provinser Alberta og Saskatchewan, hvor der er udbredt vrede over ny miljølovgivning, som svækker energiindustrien.

Trudeaus liberale parti mistede dets flertal ved parlamentsvalget i oktober, og partiet har nu ingen parlamentarikere eller naturlige politiske repræsentanter i de to provinser.

Meningsmålinger viser, at separatistiske strømninger tager til i de to områder - navnligt i Alberta.

- Hvad enten det drejer sig om skabe bedre økonomiske kår for middelklassen, indgreb mod klimaforandringer eller sikkerhed i vort samfund, så vil vi arbejde utrætteligt for alle canadiere, siger Trudeau i en erklæring.

Freeland er tæt på Trudeau og hans rådgivere, som opfatter hende som et af de stærkeste medlemmer af regeringen. Hun nævnes ofte som Trudeaus mulige arvtager.

Der er også stærke separatistiske spændinger i den fransktalende provins Quebec, hvor en folkeafstemning i 1995 om uafhængighed viste, at næsten halvdelen af indbyggerne ønskede løsrivelse fra Canada.

Trudeau, som også er under pres for at få afsluttet en strejke i det statslige togselskab, vestlige industriområder, udnævnte François-Philippe Champagne, tidligere trafikminister, til ny udenrigsminister. Finansminister Bill Morneau forbliver på sin post.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce