Annonce
Billund

Truede dyrearter i Billund: Køer på græs er nødvendigt for at bevare elefanten i kokassen

Markskarnbassen hører hjemme under kokassen. Den borrer sig ned i gange helt ned i jorden. Foto: André Thorup
Markskarnbassen begynder sit liv som larve i jorden under en kokasse. Den og to andre truede skarnbassearter er at finde i Billund - endnu.

Billund: Hvis den når helskindet gennem livet, bliver den et år gammel: Elefanten i kokassen, eller markskarnbassen, som er dens rigtige navn.

I den periode undergår den en forvandling, der er en sommerfugl værdig. Fra puppe til larve til bille på 2-3 centimeter. Når billen vågner i april, er den sulten efter friske kokasser, og det er måske markskarnbassens største problem. For udegående køer er ikke længere noget, der findes på enhver mark - og hvis køerne først kommer på græs i maj, ja, så er det for sent for skarnbassen, der så vil være død af sult.

Biolog ved Billund Kommune, Mads Navntoft Olsen, viser rundt i et naturområde med en trampesti ved Mølleparken i Billund, hvor galloway-kvæg græsser på kommunens arealer - og dermed sikrer markskarnbassens overlevelse i området. Den er også fundet i Grene Sande, hvor der også er græssende kvæg, og billerne flyver gerne efter maden.

- Man mener, at møgbiller er i stand til at lugte gødning over en afstand på to kilometer, siger Mads Navntoft Olsen - og når en frisk kokasse rammer jorden, kommer de gerne flyvende.

Annonce

Rødlistede arter

Truede dyrearter hører ikke kun hjemme i Afrika og Indien.

I Danmark forventes der at være imellem 40.000-50.000 arter i alt, og ud af dem er næsten 10.600 forsøgt vurderet. Det er i alt lykkedes forskerne at vurdere 8169 arter. 19 procent af dem er truede - det vil sige, at at de er i fare for at uddø. Fire procent er allerede forsvundet fra Danmark.

Endnu flere vil uddø og forsvinde, hvis vi fortsætter som nu og ikke gør noget for deres levegrundlag, og det er faktisk ikke så svært - at gøre noget. Man skal bare tage fat ude i baghaven, for Billund er nemlig hjemsted for nogle af de sjældne arter, som andre steder i landet ikke længere er at finde.

I en miniserie sætter JydskeVestkysten fokus på nogle af de truede dyrearter i Billund Kommune.

Kilde: Danmarks truede arter, Den Danske Rødliste.

Elefanten i fødenetværket

Mads Navntoft Olsen graver ufortrødent ned i kokasser, der på en mark i Billund midt i september, ikke ligefrem strutter af liv - og dog:

- En kokasse er er en kæmpe energibombe, og den har faktisk sit helt eget økosystem. Mængden af energi i den kan man sammenligne med havregryn for os, og i gennemsnit er der 1000 flue- og billearter i bare en enkelt kokasse, som har sit helt eget fødenetværk med rov- og byttedyr - i miniaturestørrelse, fortæller Mads Navntoft Olsen.

Han kalder markskarnbassen en elefant i sit element - for den er for stor til at andre biller kan tage den, samtidig med at den har en tyk pansret overhud, men holder den sig ikke inde i hjemmet i jorden under møget, så er den en yndet lækkerbisken for en grævling, en stork eller en rødryget tornskade.

Kokasser i sig selv er heller ikke nok til at sikre dens overlevelse - kokasserne skal nemlig ligge de rigtige steder, gerne på sydvendte skråninger, så de får sol og varme. Også vegetationen spiller en rolle - den må hverken være for høj eller for tæt.

Lykkes det et markskarnbassepar at borre sig godt ned i en kokasse, så laver de mineskakter med forskellige sidegange, hvor de gennemtygger en gødningsbolle, og heri bliver deres æg placeret, så de kan æde af den - en larve i hvert siderum. De æder, forpupper sig og bliver forvandlet til en skarnbasse, som overvintrer.

Mads Navntoft Olsen anbefaler helårsgræsning - ikke kun af køer, men af forskellige arter, fordi det er den mest naturlige afgræsningsform.

Biolog Mads Navntoft Olsen anfaler helårsgræsning, fordi det giver de bedste betingelser for biller og insekter. Foto: André Thorup
Tidsler er vigtige for dyrelivet. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce