Annonce
Billund

Truede dyrearter i Billund: Sjælden krigsmaskine snupper humlebis bo og arbejdere

Agersnyltehumler er svære at se. Humlebierne vågner først igen til næste år. Foto: André Thorup
Agerhumlen er en ret almindelig bi. Agersnyltehumlen er knap så almindelig, men er også en bi og ligner til forveksling humlebien, men den er en parasit, der erobrer det, humlebien har bygget op. Agersnyltehumlen er registreret i Billund.

Billund: Agersnyltehumlen er nok ikke den mest sympatiske art, der findes, men den er ret smart og ganske effektiv, når den slår til.

Biolog fra Billund Kommune, Mads Navntoft Olsen, har aldrig selv set krigsmaskinen, der til forveksling ligner humlebien, men den er blevet registreret i østbyen i Billund. Den har en tykkere overhud og større kindbarker og brod end agerhumlen, men er derudover en efterligning af den.

- Den vågner lidt senere end agerhumlen, der begynder at flyve rundt og søge efter et musehul eller et andet sted, hvor den kan bygge rede. Agerhumlen bygger således yngleceller i bløde, mos og tørt græs, fortæller Mads Navntoft Olsen.

Humlebierne laver såkaldte bibrød, der er en gennemtygget masse af nektar og pollen til ungerne, som den ruger på.

- Den bruger sin brystmuskulatur til at skabe varme - helt op til 30 grader, og når det første kuld er kommet, så begynder de forfra, forklarer Mads Navntoft Olsen.

Det er her agersnyltehumlen slår til. Enten dræber den dronninge-humlebien eller de lever side om side, hvor agersnyltehumlen har overtaget.

- Den overtager hele reden og arbejderne, lægger sine egne æg og får agerhumlens arbejdere til at passe og pleje sine æg og unger, som bliver til dronninger og hanner, fortæller Mads Navntoft Olsen.

Annonce

Rødlistede arter

Truede dyrearter hører ikke kun hjemme i Afrika og Indien

.

I Danmark forventes der at være imellem 40.000-50.000 arter i alt, og ud af dem er næsten 10.600 forsøgt vurderet. Det er i alt lykkedes forskerne at vurdere 8169 arter. 19 procent af dem er truede - det vil sige, at at de er i fare for at uddø. Fire procent er allerede forsvundet fra Danmark.

Endnu flere vil uddø og forsvinde, hvis vi fortsætter som nu og ikke gør noget for deres levegrundlag, og det er faktisk ikke så svært - at gøre noget. Man skal bare tage fat ude i baghaven, for Billund er nemlig hjemsted for nogle af de sjældne arter, som andre steder i landet ikke længere er at finde.

I en miniserie sætter JydskeVestkysten fokus på nogle af de truede dyrearter i Billund Kommune.

Kilde: Danmarks truede arter, Den Danske Rødliste.

Lav kunstige musehuller

Mellem 20 og 40 procent af de reddebyggende agerhumler kan blive paratiseret, men de er svære at få øje på.

Man kan passe på de to arter ved at etablere en blomsterrig have - gerne med blålige og rosafarvede blomster. Også ærteblomster og slangehoved er godt for agerhumlen - og agersnyltehumlen.

- Hjælper vi agerhumlebien, så hjælper vi også agersnyltehumlen, siger Mads Navntoft Olsen, der også foreslår grenbunker og sten som muligheder i haven - det giver nemlig gode overvintringsmuligheder. Musehuller i haven er heller ikke at foragte - musehullerne bruger humlebierne nemlig til at yngle i.

- Alle arter har deres berettigelse - også musene. Hvis man vil have agerhumlen til at yngle, så kan man også lave kunstige musehuller - for eksempel ved at vende en lerpotte på hovedet og fore den med lidt hø. Det er vigtigt at tage tingene fra naturen - bruger man vat hænger de nemlig fast i det, siger Mads Navntoft Olsen.

Forglemmigej i vild form. Også krydderier som mynte, timian og oregano er gode i haven til bierne. Foto: André Thorup
Brombær smager godt i haven og er med til at sikre det vilde liv. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce