Annonce
Esbjerg

Truede med kniv: Røveriforsøg i Bramming

Politiet søger vidner til et røveriforsøg søndag aften på Strygejernet i Bramming. Arkivfoto: Eskil Lyngsøe
Annonce

Bramming: Et ægtepar blev søndag aften klokken 20.15 udsat for et røveriforsøg ved Strygejernet i Borgergade.

Parret blev passet op af en mand, der viftede med en kniv og forlangte at få udleveret mobiltelefoner og penge.

- Ellers stikker jeg jer, skulle truslen have lydt.

Ægteparret, en kvinde på 64 år og en mand på 69 år, blev ikke mere bange end at de blankt afviste manden, og det fik ham åbenbart til at miste modet, og han tog flugten i retning af gågaden.

Her ventede en anden mand på ham, og sammen løb de væk.

Røveren beskrives som en mand på mellem 15 og 20 år, mellem 170 og 175 centimeter høj, lys i huden, og han talte dansk. Han var iført en grå hættetrøje, og hætten var trukket op.

Den anden mand, som ventede på røveren, var iført mørkt tøj.

Et vidne så kort før episoden manden med den grå hættetrøje, men politiet vil meget gerne høre fra andre, som han kave hørt eller set noget i forbindelse med røveriforsøget.

Henvendelse kan ske til Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce