Annonce
Udland

Trump-administration vil sælge våben uden om Kongressen

Senator: USA vil sælge våben til Saudi-Arabien, selv om de risikerer at blive brugt mod Yemens civile.

Præsident Donald Trumps administration vil sælge våben til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater som følge af bekymringer omkring Iran.

Det sker, selv om Kongressen frygter, at de vil blive anvendt i det krigshærgede Yemen, siger en senator fredag.

Senator Robert Menendez, som er den ledende demokrat i Senatets udenrigsudvalg, har brugt sine beføjelser til at blokere for salget af titusindvis af præcisionsbomber til de to lande i Mellemøsten.

Det gjorde han af frygt for, at den humanitære krise i Yemen vil blive forværret.

Men Trump-administrationen har meddelt medlemmer af Kongressen, at den vil omgå reglerne om, at salget skal godkendes af kongresmedlemmer.

- Jeg er skuffet, men ikke overrasket over, at Trump-administration endnu engang hverken lægger vægt på at prioritere vores langsigtede sikkerhedspolitiske interesser eller tænker på menneskerettighederne - men i stedet favoriserer autoritære regimer som Saudi-Arabien, siger Menendez i en erklæring.

Han understreger samtidig, at administrationen ikke tager hensyn til, at det legale krav er opfyldt, så den kan handle på denne måde.

- Millioner af liv afhænger af det, siger Menendez.

Den saudiarabisk-ledede koalition i Yemen har udført en række luftangreb mod Yemens oprørskontrollerede hovedstad, Sanaa, og andre byer, hvorved mange civile er blevet ramt.

Den saudiarabisk-ledede koalition har i fire år bekæmpet houthi-oprørerne i Yemen for at få genindsat Yemens internationalt anerkendte regering.

Titusindvis af folk har mistet livet i den årelange krig. Situationen i Yemen beskrives af FN som verdens værste humanitære katastrofe.
Konflikten i landet opfattes af mange som en satellitkrig mellem de to stormagter i Mellemøsten, Saudi-Arabien og Iran.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce