Annonce
Udland

Trump-administration vil sælge våben uden om Kongressen

Senator: USA vil sælge våben til Saudi-Arabien, selv om de risikerer at blive brugt mod Yemens civile.

Præsident Donald Trumps administration vil sælge våben til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater som følge af bekymringer omkring Iran.

Det sker, selv om Kongressen frygter, at de vil blive anvendt i det krigshærgede Yemen, siger en senator fredag.

Senator Robert Menendez, som er den ledende demokrat i Senatets udenrigsudvalg, har brugt sine beføjelser til at blokere for salget af titusindvis af præcisionsbomber til de to lande i Mellemøsten.

Det gjorde han af frygt for, at den humanitære krise i Yemen vil blive forværret.

Men Trump-administrationen har meddelt medlemmer af Kongressen, at den vil omgå reglerne om, at salget skal godkendes af kongresmedlemmer.

- Jeg er skuffet, men ikke overrasket over, at Trump-administration endnu engang hverken lægger vægt på at prioritere vores langsigtede sikkerhedspolitiske interesser eller tænker på menneskerettighederne - men i stedet favoriserer autoritære regimer som Saudi-Arabien, siger Menendez i en erklæring.

Han understreger samtidig, at administrationen ikke tager hensyn til, at det legale krav er opfyldt, så den kan handle på denne måde.

- Millioner af liv afhænger af det, siger Menendez.

Den saudiarabisk-ledede koalition i Yemen har udført en række luftangreb mod Yemens oprørskontrollerede hovedstad, Sanaa, og andre byer, hvorved mange civile er blevet ramt.

Den saudiarabisk-ledede koalition har i fire år bekæmpet houthi-oprørerne i Yemen for at få genindsat Yemens internationalt anerkendte regering.

Titusindvis af folk har mistet livet i den årelange krig. Situationen i Yemen beskrives af FN som verdens værste humanitære katastrofe.
Konflikten i landet opfattes af mange som en satellitkrig mellem de to stormagter i Mellemøsten, Saudi-Arabien og Iran.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce