Annonce
Udland

Trump: Demokraternes syn på abort er ekstrem

Leah Millis/Reuters
For første gang nogensinde har en amerikansk præsident deltaget i demonstration for abortmodstandere.

USA's præsident, Donald Trump, deltog fredag i den årlige "March for Life"-demonstration for abortmodstandere i hovedstaden Washington.

Her anklagede Trump under sin tale Demokraterne for at have "radikale" og "ekstreme" holdninger til abort.

- Ufødte børn har aldrig haft en stærkere forsvarer i Det Hvide Hus, lød det fra Trump foran tusindvis af fremmødte i parkområdet National Mall.

- Når det kommer til abort, har Demokraterne omfavnet de mest radikale og ekstreme holdninger, sagde han.

Donald Trump har to gange talt via videoforbindelse til de omkring 100.000 deltagere. Men han er den første amerikanske præsident, der rent faktisk er til stede.

- Jeg er dybt beæret over at være den første amerikanske præsident nogensinde, som deltager i denne march for liv, sagde Trump med henvisning til navnet på arrangementet.

- Vi er her af en meget simpelt grund: For at forsvare ethvert barns ret - født eller ufødt - til at udfylde det formål, Gud har tildelt dem, sagde han.

"March for Life"-demonstrationen afholdes hvert år i Washington.

Det sker altid omkring årsdagen for højesteretsdommen i den historiske sag "Roe mod Wade", der sikrede amerikanske kvinder retten til abort.

Donald Trump plejede ellers at støtte muligheden for fri abort. Det udtrykte han blandt andet i 1999, hvor han i tv-programmet "Meet the Press" udtrykte, at han "støtter fri abort på alle måder".

Men da han stillede op til præsidentvalget i 2016, beskrev han sig selv som abortmodstander.

Analytikere siger, at Trump har brug for de konservative vælgeres støtte, hvis han vil genvælges senere i år - men den vinder man ikke, hvis man støtter abort.

Trump benyttede desuden lejligheden ved demonstrationen til at kommentere den rigsretssag, som i denne uge blev indledt mod præsident i Kongressens ene kammer, Senatet.

- De kommer efter mig, fordi jeg kæmper for jer, og vi kæmper for dem, der ingen stemme har - og vi vil vinde, fordi vi ved, hvordan man vinder, lød det fra Trump.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce