Annonce
Udland

Trump får ikke hjælp af dommer i sag om voldtægt

Carlo Allegri/Reuters

Dommer vil ikke lade Trump slippe af krogen i sag om en påstået voldtægt i et stormagasin i 1990'erne.

Præsident Donald Trump slipper ikke af krogen i et kompliceret retsopgør omkring en voldtægtssag fra midten af 1990'erne.

En føderal domstol i New York har tirsdag afvist en anmodning fra Trump-administrationen om at afvise et sagsanlæg fra en tidligere klummeskriver i magasinet Elle, E. Jean Carroll.

Carroll, som i dag er 76 år, har anlagt sag mod Trump for at lyve om, at han voldtog hende i et prøverum i et stormagasin på Manhattan for omkring 25 år siden.

Distriktsdommer Lewis Kaplan på Manhattan afviste at give tilladelse til, at sagen, som kaldes en bagvaskelsessag, kunne fortsætte uden at omfatte tiltale mod Trump.

Justitsministeriets jurister hævder, at Trump handlede som officiel repræsentant, da han afviste beskyldninger fra Carroll, og derfor ikke personligt kan tiltales for bagvaskelse.

Men dommeren har i sin afgørelse fremhævet, at Trump ikke "var en af regeringens ansatte", som derfor har ret til beskyttelse.

Kaplan fremholdt samtidig, at Trump ikke har fremsat sine udtalelser i sagen, mens han har haft præsidentembedet.

Carroll lagde sagde an mod den republikanske milliardær i november i 2019, hvor hun beskyldte ham for ærekrænkelse ved "at lyve fuldstændigt" om sexovergrebet.

Trump har afvist beskyldningerne mod ham. Han sagde i juni 2019, at han aldrig havde mødt Carroll, og at "hun er ikke min type". Trump siger, at Carroll ville skabe interesse om en bog, som hun skrev.

Dommeren i sagen har tirsdagens afgørelse fastslået, at beskyldningerne mod Trump ikke har noget at gøre med justitsministeriet og det officielle USA, fordi sagen handler om et forløb flere årtier, før Trump blev præsident.

Carroll hilser dommerens afgørelse velkommen:

- Dommeren har i dag anerkendt, at det, som er sagens kerne, er, at præsident Trump voldtog mig for over 20 år siden i et stormagasin. Nu kan vi omsider få sandheden frem.

Beskyldningerne kom første gang frem i en artikel i The New York Magazine i juni sidste år. Her fortalte Carroll, at Trump havde bedt om hendes råd angående køb af en gave til en kvindelig ven. Trump valgte et sæt lingeri og bad hende om at prøve det for ham.

Da de kom ind i prøverummet, påstår Carroll, at Trump forgreb sig på hende.
- Han holder mig op mod væggen med sine skuldre, presser sin hånd under min overfrakke og trækker mine trusser ned, har hun tidligere forklaret.

Derefter lynede han angiveligt bukserne ned og stødte sin penis "delvist eller helt, jeg er ikke sikker, ind i mig".

E. Jean Carroll påstår, at det lykkedes hende at skubbe Trump væk og flygte ud af prøverummet.

E. Jean Carroll er ifølge AFP den 16. kvinde, som har anklaget Donald Trump for seksuelle overgreb, før han blev præsident. Trump benægter alle påstandene.

/ritzau/AFP

Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: 1284 nye smittede - flest siden slutningen af maj

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Voldsom brand: Bygning står i flammer

Sønderborg For abonnenter

Sidste kapitel i Ejgils liv kunne ikke være skrevet bedre: Kørte næsten sig selv i graven

Tønder

Han fik den helt rigtige ide: Kaspers nye donuts bliver revet væk i sommerlandet

Nordtyskland

Danske gæster kan være blevet smittet med coronavirus, hvis de har besøgt bestemt bar i Flensborg

Erhverv For abonnenter

Morten bruger alle vågne timer på cannabis-stiklinger: Han skal finde dén sort, som kan blive til medicin

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark For abonnenter

Kan EU håndtere en afghansk flygtningestrøm? Nej, siger både røde og blå partier i Danmark

Sønderjyske Fodbold

Sådan blev løsningen på Haji Wright-problemet: SønderjyskE forlænger kontrakten og lader angriberen spille i Tyrkiet

Danmark For abonnenter

Leif blev coronavaccineret som den første dansker: - Jeg troede, den hellige grav var velforvaret

Esbjerg For abonnenter

Boliger på Støberigrunden: Forventer afklaring i løbet af efteråret

Sydjylland For abonnenter

Markant flere fravælger UC Syd, når de skal uddannes til lærere, sygeplejersker og socialrådgivere: - Det er rigtig skidt

Livsstil

Seks singler, to hjul og en passion: Motorcykler binder dem sammen

Annonce