Annonce
Udland

Trump: Forhold til Frankrig ser snart rosenrødt ud

Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Macron retter angreb mod Tyrkiet på NATO-møde og beskylder landet for at samarbejde med stedfortrædere for IS.

Der har været lagt op til et sammenstød mellem præsidenterne fra USA og Frankrig om Natos rolle og handel på Natos topmøde i London.

Men helt så skarpt bliver det ikke trukket op på et pressemøde i den britiske hovedstad mellem de to: Donald Trump og Emmanuel Macron.

Macron har for nylig i et interview omtalt Nato som "hjernedødt". Det fik tidligere på dagen Trump til at sige, at det var "modbydeligt" sagt af Macron.

Men på pressemødet, hvor de to præsidenter sidder sammen, lyder der andre toner fra Trump.

Trods uenighed mellem de to, så tror han, at "tingene i løbet af kort tid vil se rosenrøde ud" mellem USA og Frankrig.

Det er også en henvisning til den handelsstrid, der er mellem USA og Frankrig. Frankrig har indført en digital skat, der rammer de amerikanske techgiganter, og Trump har svaret igen med told på fransk vin.

Trump siger advarende, at findes der ikke en løsning, så kan Frankrig blive ramt af mere told fra USA.

- Vi har lagt told på vin, og vi har fastlagt andre toldsatser. Vi vil helst ikke gøre det, men det er sådan, det vil fungere, siger han.

De to præsidenter deltager i Natos topmøde tirsdag og onsdag i Storbritannien.

Macron efterlyser især klarhed fra Tyrkiets side på to afgørende punkter: Hvorfor har Nato-landet Tyrkiet i år købt det avancerede russiske S-400 luftværnssystem, som ikke er teknisk foreneligt med Natos militærmaskine. Og hvorfor har Tyrkiet truet med at blokere for en sluterklæring fra topmødet, hvis ikke medlemslandene tilslutter sig, at de kurdiske militsfolk i Syrien er "terrorister".

Macron har tidligere udtrykt vrede over, at Tyrkiet ikke rådførte sig med de øvrige Nato-allierede, da det tidligere på efteråret trængte ind i det nordøstlige Syrien for at fordrive den kurdiske milits YPG.

Macron minder på pressemødet om, at YPG er Natos allierede, og at det er Tyrkiet, der placerer sig på den forkerte side ved at samarbejde med stedfortrædere for IS i det nordøstlige Syrien.

- Den fælles fjende er terrorgrupperne. Jeg er ked af at sige det, men vi har ikke den samme definition af terrorisme, påpeger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce