Annonce
Udland

Trump-lejr kalder rigsretssag et angreb på USA's befolkning

Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
I et dokument afviser Trumps advokater alle anklager mod præsidenten, skriver flere medier.

Rigsretssagen mod USA's præsident, Donald Trump, er et angreb på den amerikanske befolkning og deres ret til at stemme.

Det fremgår af modsvaret i form af et seks sider langt dokument fra præsidentens hold af advokater til den kommende rigsretssag, siger kilder tæt på Trumps hold af advokater.

Det er første gang, at Trumps ansatte har udformet deres argumenter imod rigsretssagen.

Reaktionen fra præsidentens lejr har ifølge kilderne en aggressiv og afvisende tone.

Blandt andet vil advokaterne argumentere for, at der i anklagerne ikke er tale om reel kriminalitet, og at Trump på alle tidspunkter har arbejdet inden for rammerne af sit præsidentembede.

- Det (rigsretssagen, red.) er et hårdt og ulovligt forsøg på at vende valgresultatet fra 2016 og blande sig i det kommende valg i 2020, lyder det blandt andet i erklæringen.

Rigsretssagen vil ifølge Trumps advokater gøre "varig skade på USA's regeringsstruktur".

Tidligere denne uge blev rigsretssagen endegyldigt vedtaget, hvor 228 stemte for og 193 stemte mod ved en afstemning i Repræsentanternes Hus.

Demokraterne vil have Trump fjernet fra præsidentposten, da de mener, at han har misbrugt sit embede til at presse Ukraine til at efterforske sager, som kunne belaste tidligere vicepræsident Joe Biden.

Biden er Trumps måske farligste rival ved præsidentvalget i år.

Trump anklages samtidig for at have modarbejdet Kongressen i sagen.

Selve rigsretssagen ventes at begynde på tirsdag og forventes at vare i cirka to uger.

Det anses af de fleste iagttagere som højst usandsynligt, at sagen ender med at tvinge Trump ud af præsidentembedet, fordi Republikanerne har flertal i Senatet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce