Annonce
Udland

Trump-modstander bliver anholdt i New York

Eduardo Munoz/Reuters
Michael Avenatti fik i 2018 mediernes opmærksomhed for sin kritik af Donald Trump. Nu er han blevet anholdt.

Michael Avenatti blev i 2018 kendt som den tidligere pornoskuespiller Stormy Daniels' advokat i en sag mod USA's præsident, Donald Trump.

Tirsdag blev Avenatti imidlertid selv anholdt i New York, skriver flere medier.

Han er sigtet af statsanklagere i to separate sager i henholdsvis Californien og New York, skriver blandt andet mediet The Hill.

Californiske statsanklagere sigter ham for at have svindlet sig til klienters penge, som han angiveligt har brugt til at afbetale personlig gæld såvel som forbrug.

I New York er han sigtet for et afpresningsforsøg mod sportsudstyrsgiganten Nike.

Geoffrey Bermen, statsanklager i New Yorks sydlige distrikt, forklarede ved en pressekonference mandag, hvordan den angivelige afpresning skal have fundet sted.

Blandt andet beskrev Bermen, at statens efterforskere har optaget et opkald, hvor Micheal Avenatti truer en af Nikes jurister med at bruge sin offentlige indflydelse til at skade selskabets omdømme:

- Jeg vil tage 10 milliarder dollar fra din klients markedsandel. Jeg siger det sgu ikke for sjov, skal Avenatti angiveligt have sagt ifølge radiostationen NPR.

Konkret truede Micheal Avenatti med at fuldbyrde en pressekonference, som han via Twitter teasede for mandag, inden han altså blev anholdt.

Han skal have bedt om 10 millioner dollar for sin tavshed ifølge statsanklager Geoffrey Bermen, skriver The Hill.

I sit tweet hævder Avenatti at kunne afsløre "en stor skandale inden for high school og college basketball", som skulle strække sig til Nikes øverste ledelse.

Micheal Avenatti blev en meget populær gæst på amerikansk tv i 2018.

Han brugte sin rolle som advokat for den tidligere pornoskuespiller Stormy Daniels til at rette skarp kritik mod Donald Trumps moralske karakter.

Ifølge The Hill optrådte han på kanalerne både CNN og MSNBC mere end 200 gange i 2018.

I starten af februar blev Avenatti frikendt i en sag, hvor han siden november 2018 var mistænkt for hustruvold mod sin ekskæreste Mareli Miniutti. Han nægtede sig skyldig i alle anklager.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Brandvæsenet pumper løs: Oversvømmelser rammer lufthavnsparkering

Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Esbjerg

Video: Molboarbejde med massive vandmasser: Bilka-kryds oversvømmet da store regnmængder blev pumpet i ring

Annonce