Annonce
Udland

Trump optrapper sanktioner over for Iran

Kevin Lamarque/Reuters
Trump fastslår, at USA ikke ønsker at bruge militær magt i Iran-krisen, men vil bruge flere sanktioner.

USA's præsident, Donald Trump, optrapper sanktionerne mod Iran. Han siger, at Iran er heldig, fordi ingen amerikanske soldater blev dræbt ved angreb på baser i Irak natten til onsdag.

- Alle vores soldater er i god behold. Der skete kun begrænsede materielle skader. Vores styrker er beredt på alt, siger Trump og fastslår, at USA ikke ønsker at bruge militær magt, men vil bruge kraftige økonomiske sanktioner.

- Der vil øjeblikkeligt blive indført nye sanktioner, som vil blive opretholdt, indtil Iran ændrer adfærd, siger han.

Trump siger samtidig, at verdens stormagter må støtte en indsats over for Iran, som skal sikre, at landet ikke udvikler atomvåben og afstår fra at støtte terrorisme.

Den amerikansk præsident siger videre, at Nato må spille en øget rolle i denne krise og blive mere involveret i processen i Mellemøsten.

- USA er parat til fred, siger han i en erklæring fremsat ved et pressemøde i Det Hvide Hus.

Trump gav udtryk for, at iranerne øjensynligt var indstillet på at nedtone krisen, fordi missilangrebene på baserne i Irak ikke kostede amerikanske soldaters liv.

Iagttagere sagde tidligere onsdag, at Iran øjensynligt med vilje sørgede for, at de missiler, som ramte i Irak, kun forårsagede begrænsede skader.

Iran affyrede adskillige ballistiske missiler mod luftbasen Al-Asad i det vestlige Irak. Der er både amerikanske og danske soldater blandt de udstationerede på basen.

Også en luftbase i Erbil i den nordlige og kurdiske del af landet blev beskudt.

De iranske angreb var gengældelse for USA's drab på den magtfulde militærleder Qassem Soleimani.

Det skrev Irans præsident, Hassan Rouhani, onsdag på Twitter.

Den 62-årige Qassem Soleimani var leder af Quds-elitestyrken i Irans Revolutionsgarde og en af Irans mest magtfulde mænd.

Han befandt sig i et køretøj, som fredag i sidste uge blev ramt af et missil affyret fra en drone. Han var på vej ud af den internationale lufthavn i Bagdad i Irak. USA stod bag droneangrebet.

/ritzau/Reuters


Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce