Annonce
Udland

Trump udskyder højere told på varer fra Kina

Jim Watson/Ritzau Scanpix
På anmodning fra Kina udskyder USA højere told på kinesiske varer med to uger, oplyser præsident Trump.

USA udskyder en bebudet forhøjelse af told på kinesiske varer til en samlet værdi af 250 milliarder dollar med to uger.

Det oplyser den amerikanske præsident, Donald Trump, i et tweet natten til torsdag dansk tid.

Forhøjelsen til 30 procent fra nu 25 procent udskydes til 15. oktober fra oprindeligt planlagt 1. oktober.

Trump oplyser, at udskydelsen sker på anmodning fra Kinas vicepremierminister, Liu He, samt som følge af, at det den 1. oktober er 70 år siden, at Folkerepublikken Kina blev oprettet af kommunistpartiet.

- Det er en goodwill gestus, skriver Trump på Twitter.

Liu He er Kinas chefforhandler i handelssamtaler med USA.

Meddelelsen fra Trump har ifølge nyhedsbureauet Reuters fået de amerikanske aktiefutures - en indikering for hvordan aktiemarkedet åbner torsdag - til at stige.

Før Trumps meddelelse oplyste Kinas regering onsdag, at visse amerikanske eksportvarer midlertidigt vil blive fritaget for told.

- Det var en gestus, men et stort træk, lød reaktionen fra Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Undtagelsen omfatter dog ikke landbrugsprodukter som sojabønner og svinekød. To varegrupper som ifølge AFP er afgørende for, at USA og Kina opnår enighed om en handelsaftale, fordi USA's landmænd er blevet hårdest ramt af Kinas toldforhøjelser.

Kina var således det største marked for amerikanske sojabønner, før Beijing begyndte at lægge told på sojabønner i juli 2018.

Det udløste et fald i USA's eksport af sojabønner til 3,1 milliarder dollar sidste år fra 12,2 milliarder dollar i 2017, skriver CNN.

På finansmarkederne og blandt økonomer er der bekymring for effekterne af den handelskonflikt mellem USA og Kina, som har stået i næsten hele Trumps tid som præsident.

De to lande har på skift sat tolden op flere gange, og at varerne er blevet dyrere kan ses på samhandlen.

Hidtil i år er USA's eksport til Kina faldet med 17 procent, mens den amerikanske import fra Kina er 12 procent lavere end i samme periode før.

Det er kun få dage siden, at den amerikanske forbundsbank, Federal Reserve, advarede om, at handelskrigen mellem verdens to største økonomier holder væksten i den globale økonomi tilbage.

Beregninger fra forbundsbanken viser, at handelskonflikten tegnede sig for et fald i den globale vækst på 0,8 procentpoint ved udgangen af første halvår af 2019.

I begyndelsen af oktober har Kina og USA aftalt nye handelsforhandlinger på ministerniveau. Vicepremierminister Liu He, USA's handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, samt USA's finansminister, Steven Mnuchin, deltager.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Tyverialarm skræmte indbrudstyv væk

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Knald eller fald for Preben Friis-Hauges lokale ambitioner

På onsdag står slaget om at blive den næste folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen og dermed noget af en skæbnedag for Preben Friis-Hauge med sine 22 år i lokalpolitik mod den 24-årige Morten Møller Sørensen, der af gode grunde har et mindre politisk CV. Venstres lokale medlemmer skal på onsdag pege på den, de tror på. De skal pege på ham, der kan sikre sig en af de 179 pladser i Folketinget. Der kan komme en tredje, fjerde og femte kandidat i dagene op til opstillingsmødet, men lige nu er der intet, der peger på, at det skulle blive tilfældet. Opstillingsfasen indtil nu har da også allerede haft det drama, den skulle have. Det er nemt at være bagklog, for havde der stået fem unge kandidater og kæmpet om pladsen, var der nok få, der havde efterlyst vidtåbne arme for alle aldersgrupper fra kredsbestyrelsens side. Tilfældet kunne også have været, at Preben Friis-Hauge og andre kandidater i 50'erne havde brugt deres gode ret til at stille op, uanset kredsbestyrelsens ønskealder for kandidater. Sådan gik det ikke. Kritikken lød, da der kun stod én 24-årig mand og ønskede at blive folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen. Så gik den interne maskine i gang, og både under og efter presset på kredsbestyrelsens Jørgen Nielbæk fik Preben Friis-Hauge god opmærksomhed.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];