x
Annonce
Udland

Trump vil afsætte milliardbeløb til virusvacciner

Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Der er endnu ikke udviklet en vaccine mod coronavirus. Nu vil Donald Trump afsætte stort beløb til dette.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil bruge 2,5 milliarder dollar på at bekæmpe det smitsomme coronavirus.

Annonce

Det fremgår af en erklæring fra Det Hvide Hus.

Milliardbeløbet svarer til knap 17 milliarder danske kroner og skal blandt andet bruges til vaccineudvikling.

- Med en supplerende finansieringsplan vil vi kunne fremskynde vaccineudvikling, støtte beredskabsaktiviteter og skaffe tiltrængt udstyr og forsyninger, siger Rachel Semmel, talskvinde for Kontoret for Forvaltning og Budget, i erklæringen.

I første omgang vil Trumps forslag blive sendt til Kongressen, der skal tage stilling til det.

Natten til tirsdag dansk tid fraråder Det Amerikanske Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse alle unødvendige rejser til Sydkorea som følge af virusset.

Sydkorea har de seneste dage oplevet en drastisk stigning i antallet af smittede.

Her er i alt 893 personer registreret som smittede, og Sydkorea er dermed det land, der er hårdest ramt uden for Kina.

I USA er 53 personer smittede med coronavirus. Det viser en opgørelse fra Johns Hopkins University i Baltimore, USA.

Der er endnu ikke udviklet en vaccine mod det nye virus, der kan føre til sygdommen Covid-19, der er navngivet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Coronavirusset har sit epicenter i byen Wuhan, som ligger i Hubei-provinsen i Kina.

For at inddæmme smitten har Kina lukket Wuhan ned, hvilket påvirker byens 11 millioner indbyggere.

Sundhedspersonale i titusindvis har arbejdet for at inddæmme smitten.

Coronavirusset har kostet over 2600 mennesker livet i Kina siden midten af december. Flere end 80.000 personer er blevet smittet i Kina i samme periode. Samtidig er der registreret over 27.000 helbredte.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Statsministeren er på farlig kurs

Formentlig synes de fleste, at Mette Frederiksen og hendes regering har ydet en imponerende indsats under coronakrisen. Men nu kan statsministeren være på vej ad en farlig sti, der godt kan få den hidtidige enighed til at slå revner. Det har vi bestemt ikke behov for lige nu. Muligvis gjorde Mette Frederiksen ret i stort set at trække genåbningen af Danmark tilbage på det seneste pressemøde mandag. Problemet er blot, at vi stort set ikke kender baggrunden for beslutningen. Det samme gælder alle på Christiansborg uden for regeringens snævre kreds. Oppositionen har efter eget udsagn ikke været inddraget i de seneste afgørelser, men er blot på forhånd blevet orienteret om regeringens beslutning. Det samme gælder åbenbart også for regeringens egne støttepartier. Flere repræsentanter for oppositionen bebrejder Mette Frederiksen for denne fremgangsmåde. Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulsen Dahl kalder ligefrem Mette Frederiksen for egenrådig. Desværre er den kritik berettiget. De politiske kolleger og alle vi danskere har ganske mange gange set sundhedsminister Magnus Heunicke præsentere sine plancher med de efterhånden berømte røde og grønne kurver. Men det er så i vidt omfang også de eneste modeller, der er blevet lagt frem. Regeringen har givetvis også i forbindelse med de seneste tiltag konsulteret sundhedsfaglige eksperter, inden planerne er blevet lagt. Men hvad har fagfolkene sagt, hvad bliver konsekvenserne, og hvilke alternativer findes der? De spørgsmål har vi aldrig fået besvaret. Forståeligt nok er frustrationen i Folketinget betydelig. Det kan meget vel slå over i modvilje, hvilket ville være en både politisk og samfundsmæssigt meget alvorlig situation. Den nuværende krise er for stor til politisk strid, og tydelige tegn på manglende fodslag i parlamentet vil skabe usikkerhed, ja måske ligefrem frygt blandt borgerne. Men rette vil de nemlig på grund af manglende information kunne spørge sig selv, om regeringens kurs er den rette.

Tønder

Flere usikkerheder efter aflysning af Tønder Festival: Hvad skal der ske med de billetter, som er solgt?

Annonce