Annonce
Udland

Trump vil offentliggøre udskrift af tidligere Ukraine-samtale

Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Donald Trump talte tilbage i april i telefon med Ukraines præsident, der netop var blevet valgt.

USA's præsident, Donald Trump, er klar til inden længe at offentliggøre en udskrift af en samtale fra april med Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij

Det siger han lørdag kort før afgang fra Washington D.C. til Alabama.

Telefonsamtalen fandt sted, umiddelbart efter at den 41-årige tidligere komiker Zelenskij var blevet valgt som ny ukrainsk præsident.

- Der kommer en ny udskrift, som er rigtig vigtig. Jeg giver jer en anden udskrift, fordi jeg har haft to samtaler med Ukraines præsident, siger Trump.

Han oplyser, at udskriften muligvis offentliggøres tirsdag.

En anden telefonsamtale med Zelenskij fra juli i år spiller en central rolle i en mulig rigsretssag mod Trump.

Her er Trump anklaget for at have forsøgt at presse Zelenskij til at igangsætte en undersøgelse af mulig korruption i forbindelse med tidligere vicepræsident Joe Biden og hans søns forretningsaktiviteter i Ukraine.

Joe Biden forsøger i øjeblikket at blive demokraternes kandidat til at udfordre Trump i præsidentvalget næste år.

Efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus ventes i næste uge at indlede offentlige høringer i forbindelse med en eventuel rigsretssag mod Trump.

Det oplyste udvalgsformand Adam Schiff ifølge CNN tidligere på ugen.

Ifølge Adam Schiff er der planlagt tre høringer i næste uge. Onsdag skal diplomaten Bill Taylor afhøres i udvalget. Det samme skal George Kent, der er embedsmand i udenrigsministeriet.

Fredag er der planlagt en høring med USA's tidligere ambassadør i Ukraine Marie Yovanovitch. Hun betegnes som en central skikkelse i efterforskningen, der kan ende med en rigsretssag mod Donald Trump.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce