Annonce
Udland

Trump godkender sanktioner mod Tyrkiet efter offensiv i Syrien

Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Den amerikanske præsident sagde mandag, at han var "parat til at ødelægge Tyrkiets økonomi".

USA's præsident, Donald Trump, har sent mandag aften dansk tid underskrevet et dekret, der indfører sanktioner mod en række repræsentanter i den tyrkiske regering.

Det meddeler den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Trump havde tidligere på aftenen varslet sanktioner i et opslag på Twitter.

Sanktionerne kommer som følge af den tyrkiske offensiv i Syrien.

Den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, tilføjer i et interview, at Donald Trump har talt i telefon med tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og bedt ham "stoppe invasionen" af Syrien øjeblikkeligt.

- USA har ikke givet grønt lys til Tyrkiet og tilladt en invasion af Syrien, tilføjede Pence til fremmødte journalister tidligt natten til tirsdag.

De nye sanktioner rammer en stribe regeringsrepræsentanter og højtstående embedsfolk, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trump skrev mandag aften på Twitter, at toldafgifter på stål fra Tyrkiet igen vil blive hævet til 50 procent.

Derudover vil forhandlinger med tyrkerne om en handelsaftale til op mod 100 milliarder dollar blive indstillet "øjeblikkeligt".

Trump gentager, at han "er fuldstændig parat til at ødelægge Tyrkiets økonomi", hvis landet fortsætter videre "ad denne farlige og destruktive vej".

Han siger videre, at amerikanske soldater, der er trukket ud af det nordlige Syrien, vil blive genindsat i regionen for at overvåge situationen.

For en uge siden lød det ellers, at 1000 amerikanske soldater havde fået ordre til helt at forlade landet.

Trumps beslutning om at trække amerikanske styrker væk fra det nordlige Syren blev stærkt kritiseret i Trumps eget bagland. Nogle kaldte det et forræderi mod USA's allierede.

USA og dets allierede har fordømt den tyrkiske offensiv. Men truslen om sanktioner har ikke haft nogen indvirkning på den tyrkiske ledelse omkring præsident Recep Tayyip Erdogan.

Onsdag indledte tyrkerne en offensiv, der hovedsageligt er rettet mod kurdiskledede styrker, der kontrollerer et stort stykke af det nordlige og særligt det nordøstlige Syrien.

Siden har der været uafbrudte kampe i og omkring nogle grænsebyer på den syrisk-tyrkiske grænse.

Ifølge FN er flere end 100.000 civile flygtet fra områder berørt af den tyrkiske offensiv.

Det syriske regime sendte mandag styrker op mod den tyrkiske grænse for at inddæmme offensiven mod kurderne.

Den kurdiske administration i det nordlige Syrien har bekræftet, at den har indgået en aftale med Syriens regering om, at den syriske hær kan indsættes tæt ved grænsen til Tyrkiet.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Annonce