Annonce
Udland

Trump vil skrue kraftigt op for deportationer af illegale

Jose Luis Gonzalez/Reuters
Nye beføjelser til grænsemyndighederne gør det nemmere at afvise immigranter uden juridiske høringer.

De amerikanske immigrationsmyndigheder vil få udvidet deres beføjelser markant i et forsøg på at øge antallet af deportationer af illegale immigranter.

Det annoncerede USA's præsident, Donald Trump, mandag aften lokal tid, skriver nyhedsbureauet AP.

Det betyder blandt andet, at immigranter, der har krydset grænsen ulovligt, kan deporteres uden automatisk at få foretræde for en dommer.

De nye beføjelser træder i kraft tirsdag, og dermed kan de såkaldte "fast-track"-deportationer blive en realitet.

USA's minister for national sikkerhed, Kevin McAleenan, kalder Trump-administrationens stramning på asyl- og immigrationsområdet for et forsøg på at løse "den vedvarende krise langs vores sydlige grænse" mod Mexico.

Målet er blandt andet at skabe mere plads i de interneringslejre, myndighederne har oprettet i flere delstater langs den over 3000 kilometer lange grænse.

I øjeblikket venter mere end 900.000 immigranter på at få hørt deres sag ved en domstol.

Ifølge McAleenan vil de nye beføjelser i første omgang ramme immigranter, der har opholdt sig i USA i mindre end to år.

Flere rettighedsorganisationer er stærkt kritiske over for de nye tiltag og kalder dem endnu et forsøg på at knægte retssikkerheden for immigranter.

- Udvider man denne type deportationer har man opskriften på at rive tusinder af familier fra hinanden og ødelægge lokalsamfund, siger vicedirektør for Human Rights Watch i USA, Grace Meng.

- Det er en massiv og farlig ændring.

Omvendt mener Trump-administrationen, at den nye linje vil føre til kortere ophold i interneringslejrene, der også er blevet kritiseret massivt af både organisationer og Demokraterne i Kongressen.

Grænsepolitikken har længe været præsident Donald Trumps store slagnummer.

Han har både under valgkampen i 2016 og siden sin indsættelse som præsident kæmpet for at skaffe midler til at bygge en mur langs grænsen til Mexico for at holde illegale indvandrere ude af USA.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Billund

Åbent hus om byudvikling i Billund

Annonce