Annonce
Udland

Trumps advokat afviser at samarbejde i rigsretssag

Eduardo Munoz Alvarez/Ritzau Scanpix
Rudy Giuliani mener ikke, at nogen i Trump-regeringen vil samarbejde med demokrater bag rigsretsundersøgelsen.

Præsident Donald Trumps personlige advokat Rudy Giuliani vil ikke samarbejde med Repræsentanternes Hus i den rigsretsundersøgelse af Trump, der er sat i gang.

Det siger han ifølge avisen Washington Post.

Giuliani tilføjer, at han ikke kan forestille sig, at nogen i Trump-regeringen vil samarbejde med de demokratiske politikere bag undersøgelsen.

I Kongressens andet kammer, Senatet, åbner den republikanske formand for Senatets retsudvalg, Lindsey Graham, ligeledes op for, at Giuliani skal vidne.

Han antyder, at det her skal handle om mulig korruption i sagen om tidligere vicepræsident Joe Bidens søn Hunter Biden.

Undersøgelsen i Repræsentanternes Hus handler om, hvorvidt Trump har forsøgt at presse Ukraines præsident til at finde snavs om Joe Biden.

Ifølge Washington Post har Giuliani svaret, at han er "meget interesseret" i at vidne i Senatet, men at der kan være nogle juridiske overvejelser i den forbindelse.

Giuliani har, uden at fremlægge beviser for det, hævdet at Biden i sin tid som vicepræsident pressede på for at få fyret en ukrainsk anklager.

Det skulle angiveligt være sket for at forhindre, at han efterforskede en korruptionssag, som Hunter Biden var involveret i.

Giulianis afvisning af at tale med Demokrater i Repræsentanternes Hus kommer kun få timer efter, at USA's udenrigsministerium bad USA's ambassadør i EU, Gordon Sondland, om at blive væk fra en høring i Kongressen.

Han er et af flere medlemmer i det amerikanske regeringsapparat, der er indkaldt til at afgive forklaringer om forløbet omkring Donald Trumps samtale den 25. juli med den ukrainske præsident, Volodimir Zelenskij.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce