Annonce
Udland

Trumps mand ved grænsen går af efter skandaler om migrantbørn

Paul Ratje/Ritzau Scanpix
Chefen for USA's grænsekontrol trækker sig efter sager om hårde forhold i lejr for migrantbørn.

Chefen for det amerikanske grænse- og toldagentur, John Sanders, trækker sig fra sin post efter flere afsløringer af dårlige forhold for tilbageholdte migrantbørn.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Sanders, der indtil nu har været fungerende chef for U.S. Customs and Border Protection (CBP), skriver i en udtalelse, at han vil træde tilbage 5. juli.

Trump-administrationen har i særdeleshed fået kritik for forholdene i en lejr for migrantbørn i byen Clint i delstaten Texas. Her tilbageholdes omtrent 300 børn, der er adskilt fra deres familier.

Ifølge AP har afsløringer vist, at børnene ikke får næringsrig mad, mangler ordentligt tilsyn fra sundhedspersonale eller almindelige fornødenheder som for eksempel sæbe.

Samtidig har flere medier beskrevet, hvordan børn helt ned i toårsalderen ikke er under opsyn fra voksne.

Trump-administrationens beslutning om at adskille migrantbørn fra deres familier er blevet kraftigt kritiseret af både demokratiske politikere og rettighedsorganisationer.

Aktivister har derfor taget godt imod Sanders afgang, men Trump selv har støttet hans administrations grænsepolitik.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters blev de menneskelige omkostninger ved den stadigt voksende strøm af migranter, der bevæger sig mod USA fra Syd- og Mellemamerika, endnu en gang tydeliggjort i denne uge.

Flere medier bragte billederne af en salvadoransk mand og hans knap toårige datter, der var blevet fundet druknet ved en flodbred på den mexicanske side af floden Rio Grande.

De havde forsøgt at krydse floden, der danner en naturlig barriere mellem USA og Mexico.

Søndag fandt grænsemyndighederne ligeledes ligene af en kvinde og tre børn - herunder et spædbarn - på den amerikanske side af grænsen i Texas.

De var alle omkommet af hedeslag og dehydrering.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Kolding For abonnenter

Ansatte skal væk: Mindst 100 stillinger på skoler og daginstitutioner ryger i sparerunde

Annonce