Annonce
Udland

Trumps stabschef trækker Ukraine-indrømmelse tilbage

Leah Millis/Reuters
Donald Trumps stabschef, Mick Mulvaney, trækker kontroversiel udtalelse om forsinket Ukraine-støtte tilbage.

Den amerikanske præsident Donald Trumps stabschef, Mick Mulvaney, trækker en kontroversiel udtalelse om økonomisk hjælp til Ukraine tilbage.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mulvaney siger sent torsdag aften dansk tid, at præsident Donald Trump aldrig stillede krav til Ukraine om at undersøge en påstand om det amerikanske præsidentvalg i 2016 til gengæld for at udbetale 391 millioner dollar i støtte til Ukraines militær.

- Lad mig sige det helt klart: Der var absolut intet "quid pro quo" (noget for noget, red.) mellem militærstøtte til Ukraine og en undersøgelse om valget i 2016, siger Mulvaney.

Dermed modsiger stabschefen sig selv.

Tidligere torsdag havde han sagt til journalister, at Trumps beslutning om at forsinke udbetalingen blandt andet hang sammen med, at præsidenten havde bedt Ukraine undersøge en påstand om, at en computerserver tilhørende Demokraternes Nationale Komité i USA skulle befinde sig i Ukraine.

Ifølge Reuters og andre medier anses påstanden vidt og bredt for at være en konspirationsteori.

Trump og folk fra hans administration har i ugevis afvist, at de havde stillet betingelser for at udbetale støtten, som allerede var godkendt af Kongressen.

Derfor kom det også som en overraskelse, da Mulvaney under en pressebriefing torsdag erkendte, at det faktisk forholdt sig sådan.

Påstanden er del af den kontrovers, som har fået Demokraterne i Repræsentanternes Hus til at indlede en proces, der eventuelt kan munde ud i en rigsretssag mod Trump.

I et telefonsamtale den 25. juli bad Donald Trump Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, om at gøre ham en tjeneste ved at undersøge påstanden om serveren.

Trump bad i samtalen angiveligt også Zelenskij om at efterforske demokraten Joe Biden og dennes søn Hunter, som i en årrække var bestyrelsesmedlem i et ukrainsk energiselskab.

Joe Biden er blandt favoritterne til at blive nomineret som sit partis kandidat til næste års præsidentvalg i USA.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce