Annonce
Udland

Trumps tidligere advokat Giuliani fratages advokatbestalling

Rudy Giuliani må ikke længere arbejde som advokat i New York. (Arkivfoto). Foto: Zz/Dennis Van Tine/Star Max/Ipx/Ritzau Scanpix

Rudy Giuliani har påstået, at Donald Trump tabte præsidentvalget i 2020 på grund af valgsvindel.

Donald Trumps tidligere rådgiver og advokat Rudy Giuliani er blevet frataget sin advokatbestalling i New York.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

En domstol i New York har besluttet at fratage 77-årige Giuliani retten til at arbejde som advokat i delstaten, fordi han gentagne gange har påstået, at Donald Trump tabte præsidentvalget i 2020 på grund af valgsvindel.

Annonce

Retten fandt, at Giuliani, der er tidligere borgmester i New York City, fremførte "påviseligt falske og misvisende udsagn" som Trumps advokat.

Efter at valgresultatet stod klart, og det dermed lå fast, at Joe Biden ville blive USA's næste præsident, hjalp Giuliani med at forsøge at anlægge retssager i flere delstater, hvor Trump-kampagnen mente, at demokraterne havde forpurret valgresultatet. Der var dog ingen konkrete beviser.

Giuliani har en lang karriere bag sig i den amerikanske offentlighed. Han blev en kendt skikkelse i 1980'erne som en aggressiv og ambitiøs advokat på Manhattan.

Republikaneren blev vagt som borgmester i 1993 og genvalgt til en anden periode fire år senere.

Han var borgmester under terrorangrebene på de to højhuse ved World Trade Center på Manhattan 11. september 2001.

Han blev døbt "Amerikas borgmester" for sit stærke lederskab i efterdønningerne af angrebet.

Giuliani udnyttede sit gode omdømme, da han iværksatte et mislykket forsøg på at blive Republikanernes præsidentkandidat i 2008.

Efterfølgende blev han en trofast støtte af Trump - en mangeårig ven og newyorker ligesom Giuliani. I 2018 blev han et fremtrædende medlem af Trumps indercirkel, og under valget i 2020 fungerede han som rådgiver og advokat for Trump.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Søndagens coronatal: 644 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Usædvanligt tilbud: Køb en hel gade for under en million

Vejen For abonnenter

For fem år siden havde Camilla aldrig prøvet kickboxing: Nu skal hun til VM

EfB For abonnenter

Peter Hyballa efter frygtelig første halvleg i den afbrudte kamp mod Vendsyssel: Med sådan et hold er vi i nedrykningsfare

Debat

JydskeVestkysten mener: Fritag butikkerne for kontantpligt

Kolding For abonnenter

17-årige Seval står overfor et stort valg: Drømmer om det danske landshold, men har fået tilbud fra den tyrkiske landstræner

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark For abonnenter

FN's klimapanel på vej med ny rapport med alarmklokker og krav om handling

EfB

Torden afbryder EfB-kamp: Tvivl om hvad der nu skal ske

Billund

Efter måneder med utrøstelig datter opgav Maja at få hjælp i Danmark: - Det føltes ulovligt at tage til udlandet

Kolding

Stort fald i rotteanmeldelser: - Det er svært at sige hvorfor

Kultur For abonnenter

Sommerserie: Knud Erik Langhoff vender altid tilbage til Alsace - og nyder gerne vin derfra til sommermaden

Livsstil

Slut med fast adresse: Campingplads skal være for campister

Annonce