Annonce
Udland

Trumps tidligere højrehånd: Han træder tilbage inden rigsret

Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Barbara Res, den tidligere næstformand i Trump Organization, siger, at præsident går før en mulig rigsretssag.

En tidligere nær medarbejder i Trump Organization tror ikke på baggrund af hendes egen erfaring, at Donald Trump vil blive siddende som præsident, hvis det trækker op til en rigsretssag mod ham.

- Der er nogle ting, han ikke kan kontrollere, og han befinder sig nu ved det punkt, hvor han ikke kan kontrollere det, siger Barbara Res, der er tidligere næstformand i Trump Organization, til CNN.

- Han kan ikke gøre noget ved det.

Hun henviser til Trumps famøse samtale med Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, og en whistleblower, der siger, at Trump har forsøgt at presse Zelenskij til at grave snavs op om den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden.

Demokraterne i Repræsentanters Hus har indledt den procedure, der kan føre til en rigsretssag mod præsidenten.

Barbara Res påpeger, at Trump tidligere under kriser har reageret "for at redde ansigt".

- Det ville være rigtig, rigtig slemt for ham at blive stillet for en rigsret, mener hun

- Jeg ved ikke, om han vil blive fundet skyldig, men jeg tror ikke, at han bryder sig om at blive stillet for en rigsret.

- Min mavefornemmelse siger mig, at han vil forlade sit embede, at han vil træde tilbage. Eller måske indgå en eller anden aftale afhængigt af udfaldet.

Res var fra 1980'erne og de næste årtier Trumps betroede chefingeniør på hans byggeprojekter, og hun indtog posten som næstformand i koncernen Trump Organization.

Det var blandt andet hende, som ledede opførelsen af Trump Tower i New York. Forholdet mellem de to er siden kølnet, har hun fortalt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce