Annonce
Tønder

Trusler: Sikkerhedsvagter omkring rådhuset og borgerservice

Efter fremsatte trusler mod navngivne personer vil indgangene til Tønder Rådhus og borgerservice i Skærbæk hele dagen i dag være bevogtet af sikkerhedsvagter. Arkivfoto: Hans Christian Gabelgaard
En psykisk syg borgers truende adfærd er årsagen til, at besøgende på Tønder Rådhus, samt borgerservice og børn- og familieafdelingen i Skærbæk, fredag bliver mødt af vagtfolk ved indgangene.

TØNDER/SKÆRBÆK: - Vi går ikke på kompromis med sikkerheden på nogen som helst måde.

Sådan siger kommunaldirektør Klaus Liestmann, Tønder Kommune, om de øgede sikkerhedstiltag på flere af kommunens adresser både torsdag og fredag.

Ifølge en udsendt pressemeddelelse, er en psykisk syg borgers truende adfærd årsag til, at besøgende på Tønder Rådhus samt borgerservice og børn- og familie-afdelingen i Skærbæk, bliver mødt af vagtfolk ved indgangene.

Borgeren har fremsat trusler mod flere navngivne, kommunalt ansatte, og der er derfor fra kommunens side iværksat sikkerhedsmæssige tiltag, som skal garantere sikkerheden for både personalet og alle besøgende på de relevante kommunale adresser.

- I sådanne situationer trækker vi på det beredskab vi har. Konkret vil der på Tønder Rådhus være en sikkerhedsvagt i forhallen. I bedste fald vil borgerne slet ikke opdage det, siger Klaus Liestmann.

Annonce
Som medarbejder og borger i Tønder Kommune skal man altid kunne føle sig tryg. Hellere lidt ekstra sikkerhed, end for lidt sikkerhed.

Klaus Liestmann, kommunaldirektør, Tønder Kommune

Sikkerhed

Det er ikke første gang, at Tønder Kommune oplever trusler, men Klaus Liestmann understreger, at man tager situationen alvorligt, og ledelsen i Tønder Kommune følger løbende situationen.

- Som medarbejder og borger i Tønder Kommune skal man altid kunne føle sig tryg. Hellere lidt ekstra sikkerhed, end for lidt sikkerhed, lyder det fra kommunaldirektøren.

Ifølge ham er kommunen også i dialog og tæt samarbejde med politiet omkring den opståede situation. Således er kommunens sikkerhedstiltag koordineret med Syd- og Sønderjyllands Politi

Efterlyst

Vicepolitiinspektør Preben Westh, Sønderborg, oplyser, at manden med den truende adfærd er efterlyst. Indtil videre forgæves.

- Vi ved ikke, hvor han er. Han har en bopæl i Tønder Kommune, men der har vi indtil videre ikke antruffet ham, siger Preben Westh.

Eftersøgningen fortsætter, og lykkes det ikke at finde frem til den efterlyste, vil der i løbet af weekenden blive taget fornyet beskik af situationen, samt i hvilket omfang de øgede sikkerhedstiltag omkring bygningerne i Tønder og Skærbæk vil blive opretholdt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Naboer frygter at blive nabo til gigantisk solcelleanlæg: Miljøformand vil undersøge alternative muligheder

Annonce