Annonce
Vejen

Tryghed er et nøgleord i kampen mod mobning

På Gesten Børnecenter er man fast besluttet på at være en mobbefri skole. Arkivfoto: Chresten Bergh
På Gesten Børnecenter oplever man succes med en målrettet indsats mod mobning. Skolen arbejder med konfliktmægling og reagerer med det samme på henvendelser.

GESTEN: Gesten Børnecenter har besluttet sig for at være mobbefri, og det ser ud til, at indsatsen virker.

i hvert fald har skolens elever i fjerde og femte klasse svaret entydigt ’aldrig’ til, at de har udøvet eller oplevet mobning i skoleåret 2018-2019. Det viser årets trivselsundersøgelse.

- Mine medarbejdere og jeg blev voldsomt stolte, da vi så det. Det er det, vi gerne vil. Vi accepterer simpelthen ikke nogen former for mobning, fortæller skoleleder Janus Harloff Lynggaard.

Han mener dog, det er vigtigt at huske på, at undersøgelsen er et øjebliksbillede, hvor svaret kunne se anderledes ud, hvis for eksempel et barn var blevet drillet eller ked af det i frikvarteret forinden.

- Alting er ikke lyserødt her, men jeg kan sige med hundrede procents sikkerhed, at vi tager fat i hver eneste lille ting, vi bliver bekendt med. I de otte år, jeg har været har, har vi konsekvent undersøgt alle henvendelser om mobning, siger han.

Annonce

Ingen skældud

Ligesom andre skoler har Gesten Børnecenter en antimobningspolitik. Derudover arbejder man ud fra et princip om konfliktmægling, når skolen får en henvendelse om eventuel mobning. Det starter som regel med, at forældrene oplever, at deres barn har været ked af det.

- Indenfor skoletiden tager jeg hånd om det med det samme. Ellers er det det første, jeg gør morgenen efter. Det er vigtigt at forældrene oplever, at skolen reagerer i det øjeblik, vi får sådan en besked, siger Janus Harloff Lynggaard.

Også eleverne skal være trygge ved at gå til skolens personale, hvis de oplever mobning. Er der en tvist mellem børnene, hvor en af parterne er ked af det, bliver det talt igennem på skolelederens kontor.

- Der prøver vi at tale os frem til, hvilke oplevelser eleverne har haft, hvad de hver især kunne have gjort for at stoppe det, og hvordan vi er blevet klogere. På den måde er jeg ret sikker på, at vi får skabt en tryghed blandt børnene, siger Janus Harloff Lynggaard og fastslår:

- Der er ingen, der får skideballer. Børnene er jo ikke ude på at gøre hinanden ondt.

Trygheden skal opbygges

Skolederen holder fast i, at han og medarbejderne ikke bare kan holde op med at arbejde målrettet imod mobning. Trivselsundersøgelsen viser også, at der i indskolingen er plads til forbedring.

Blandt andet svarer næsten halvdelen af eleverne i de mindste klasser, at de enten ´tit´ eller ’nogle gange’ bliver drillet, så de bliver kede af det.

- Vi har været udfordret i indskolingen, men den der tryghed ved at turde gå til de voksne, kommer ikke af sig selv. Det er noget, børnene skal lære, fortæller Janus Harloff Lynggaard.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidst vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce