Annonce
forside

Tudekiks til vindmøllemanden

Læserbrev: Bent Stubkær vil gerne fremføre sig selv som en verdensmand inden for vindindustrien, men fremtræder nu som en lille dreng, der har fået stjålet sit legetøj. Måske med god grund, idet projektet i Holsted Mose, der skulle få millionerne til at rulle ind på hans konto, nu ser ud til at fordufte.

Ideen med at opkøbe huse fra dem, som ikke vil bo naboer til møllerne, koster ham jo ikke noget.

Ejendommene bliver opkøbt af hans selskab 'ASP Ejendomme' for efterfølgende at blive lejet ud til nogen, som nemt kan flytte derfra, hvis møllestøjen bliver for meget.

Regeringen lægger op til større men færre vindmøller, men projektet opsætter kun flere. Heller ingen ekstra udgifter til Bent Stubkær der.

Påstanden om, at Vejen Kommune slet ingen vindmøller vil have, passer jo ikke, projekterne skal bare være bedre lokal forankret. To millioner til en fond er da fint, men det giver ingenting til de berørte naboer.

Et godt projekt er ikke gratis. Det kunne f.eks. være mindst to gamle møller ned i området for hver ny, og erstatning til naboer mindst 1500 meter ud.

Forventer han virkelig, at vi bare frivillig vil sælge det, vi har brugt årevis om at opbygge, og så flytte ind bag ved byskiltet. Så må han tro om igen.

Det er projektmagernes ansvar at lave spiselige projekter, og ikke springe over hvor det økonomisk er billigst.

Vi er ikke imod vindmøller, men mener dog stadigvæk at de skal på havet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce