Annonce
Esbjerg

Tulipanfest i Ribe med gigantoverskud

De unge Hansi'er og Heidi'er fra Ribe og omegn havde det fornøjeligt ved årets Tulibierfest i Ribe. Det samme havde arrangørerne, som fik rekordoverskud ved Tulipanfesten 2019. Arkivfoto: René Aunsbjerg Fogh.
De tre foreninger bag Tulipanfesten i Ribe, Ribe Boldklub, Ribe Håndboldklub og Ribe Badmintonklub fik et overskud på mellem 900.000 og 950.000 kroner. Endnu mangler nogle få regninger at blive betalt.

RIBE: Det hidtidige rekordoverskud var på 730.000 kroner. Så mange penge fik arrangørerne af Tulipanfesten ud af anstrengelserne i 2015. Men her fire år senere bliver det rekordoverskud distanceret med adskillige længder, fortæller formanden for Tulipanfestkomiteen i Ribe, Preben Fog Svendsen.

- Årets overskud bliver på mellem 900.000 og 950.000 kroner. Vi mangler lige at få betalt nogle få regninger, så er det samlede regnskab klar, fortæller han.

Mandag aften holdt Tulipanfestkomiteen møde, og her var der naturligvis stor glæde hos repræsentanterne for de tre arrangørklubber bag Tulipanfesten, Ribe Boldklub, Ribe Håndboldklub samt Ribe Badmintonklub.

- De tre klubber deler overskuddet ligeligt, og det giver jo et rigtig godt tilskud til ungdomsarbejdet i klubberne.

Preben Fog Svendsen fortæller, at der er flere grunde til, at overskuddet i 2019 bliver rekordstort.

Annonce

350 frivillige

Hen over hele weekenden stiller de tre arrangerende foreninger, Ribe Boldklub, Ribe Håndboldklub og Ribe Badmintonklub med i alt 350 frivillige til de mange forskellige vagter i løbet af de fire dage Tulipanfesten varer.

Fuldt hus i teltet

- En nok så væsentlig grund er jo, at der tre aftener i træk var fuldt hus i det store telt. Det var der til Tulibierfesten, til ungefesten og til 80'er-festen. Og så havde vi jo også vejret med os hen over hele weekenden, hvor der var rigtig mange mennesker i byen. Vi havde lidt "støj på linien", da det kom frem, at Rasmus Paludan kom til byen. Men det besøg kom heldigvis ikke til at forstyrre helhedsbilledet af en Tulipanfest, som blev rigtig vellykket, siger Preben Fog Svendsen.

Han oplyser, at den samlede omsætning for Tulipanfesten ligger på godt to millioner kroner, så med et overskud på over 900.000 kroner kan man ikke være andet end godt tilfreds, slår han fast.

- Vi har evalueret festen med de kommunale myndigheder, politiet og andre involverede aktører. Det eneste punkt, hvor der måske kan forbedres lidt er med hensyn til rengøringen i byen, men ellers må vi sige, at vi på alle måder var rigtig godt tilfreds med den måde festen blev afviklet på i år, siger formanden for Tulipanfest-komiteen.

Der var været holdt Tulipanfest i Ribe hvert år siden 1952, og festen har status af at være én af Danmarks største byfester.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce