Annonce
Udland

Tunesisk politi stormer stort medies kontor under uro

Der har været uro foran den tunesiske parlamentsbygning efter søndagens opsigtsvækkende udvikling. Foto: Zoubeir Souissi/Reuters
Der er uro i Tunesien, efter at landets præsident søndag fyrede premierministeren og suspenderede parlamentet.

Bevæbnede tunesiske politibetjente har mandag stormet mediet Al Jazeeras kontor i Tunesiens hovedstad, Tunis.

Det skriver Al Jazeera på sin hjemmeside.

Det sker, efter at præsident Kais Saied sent søndag aften fyrede premierministeren og suspenderede parlamentet. Det har skabt uro i landet, hvor præsidentens rivaler beskylder ham for at undergrave demokratiet.

Annonce

Ifølge Al Jazeera indtog mindst 20 civilklædte og bevæbnede betjente mandag mediets kontor. Alle ansatte blev smidt ud af bygningen.

- Vi fik ikke nogen forudgående melding om, at vi ville blive smidt ud af vores kontor af sikkerhedsstyrkerne, siger Lotfi Hajji, Al Jazeeras chef i Tunesien.

Betjentene havde ifølge mediet ikke nogen ransagningskendelse.

De involverede betjente meddelte ifølge Al Jazeera, at de handlede på instruks fra landets retsinstans.

Al Jazeeras historie om storm på kontor

Alle journalister fik besked på at forlade kontoret og slukke deres telefoner. De fik heller ikke lov til at vende tilbage til redaktionen for at hente personlige ejendele.

I løbet af mandagen har der blandt været uro foran landets parlament. Her har præsidentens støtter og modstandere kastet sten efter hinanden.

Samtidig fortsætter præsidenten mandag med at fyre ministre i regeringen. Ifølge nyhedsbureauet Reuters oplyser han, at både forsvars- og justitsministeren vil blive erstattet.

Præsidentens handlinger søndag kom efter længere tids ulmende uro.

Mange borgere i Tunesien har længe været vrede over landets elendige økonomi, voksende arbejdsløshed og problemer med korruption.

Det moderate islamiske parti Ennahda, der er parlamentets største, har været genstand for meget af befolkningens vrede. Søndag brugte politiet tåregas mod demonstranter, som gik til angreb på partiets hovedkvarter.

- Vi er blevet fri for dem, sagde Lamia Meftahi, som er en kvinde, der fejrede søndagens begivenheder i Tunis, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Parlamentsformand Rached Ghannouchi, der er leder for Ennahda, sagde søndag, at Saied har gennemført et "kup mod revolutionen og forfatningen".

- Vi anser institutionerne for stadig at være intakte, og Ennahdas tilhængere og folket vil forsvare revolutionen, sagde han ifølge Reuters.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa For abonnenter

Frustreret ægtepar kritiserer retten efter strid om bøde: - Vores sag var tabt på forhånd

Kolding For abonnenter

Penthouse-lejere har tabt tålmodigheden med PFA: Nu har de opsagt deres dyre lejemål i højhusene

Esbjerg

Motorvej spærres helt: Politiet efterforsker mistanke om stenkast efter uhyggelig hændelse

Navne For abonnenter

Den ene søn er født i Bruxelles, den anden i London: Verdensmanden Erik har repræsenteret Danmark i 31 år

Tønder

Anita sætter fokus på overset lidelse: Kunne falde i søvn, når hun mindst ventede det

Regionalt For abonnenter

Inkasso-firma er i hælene på udenlandske chauffører: Men der er fortsat tusindvis af ubetalte bøder

Nordtyskland

Nu er sagen mod 96-årig tidligere sekretær i kz-lejr indledt: Hun kendte til det hele

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Pressenævnet kritiserer JydskeVestkysten

Bolig

Danmarks billigste 'herregård' til salg: Her har Christian IV overnattet

Navne For abonnenter

Kendt erhvervsmand runder skarpt hjørne: John Petersen sælger maskiner for millioner

Esbjerg For abonnenter

Eks-EfB’er fik en idé: Nu lancerer sønnen og hans ven satsning med rabatkuponer på telefonen

Vejen

En verdensstjerne kom forbi: Fodbold har rykket ledige unge i Vejen

Annonce