Annonce
Sport

Tunge tasker giver DBU påbud fra Arbejdstilsynet

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Løft af for tunge tasker for personalet har ført til, at DBU har fået et påbud fra Arbejdstilsynet.

Der er tale om et større udstyrsstykke, når de danske fodboldlandshold rejser rundt i verden med store, tunge tasker i lasten.

De tasker, der ofte vejer omkring 20 kilo, bæres af personale hos Dansk Boldspil-Union (DBU), men taskerne er for tunge og kan give rygproblemer, har Arbejdstilsynet slået fast.

Derfor har DBU fået et påbud om finde en løsning, så det ikke sker i fremtiden. Det fremgår af en aktindsigt, som A4 Arbejdsmiljø har fået hos Arbejdstilsynet.

- Arbejdet med løft af tasker er ikke udført sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdet udsætter de ansatte for belastninger, der kan medføre skade på især lænderyg, skulder og nakke, lyder det.

DBU's kommunikationschef, Jakob Høyer, fortæller, at man er i færd med sammen med konsulent at finde ud af, hvordan de belastende løft kan undgås i fremtiden.

Han slår samtidig fast, at ingen DBU-medarbejdere er kommet til skade.

- Ingen af vores medarbejdere har pådraget sig skader som følge af arbejdet med taskerne, og ingen har klaget over det.

- Men vi tager selvfølgelig henvendelsen fra Arbejdstilsynet seriøst, for vi vil naturligvis ikke have, at nogen kommer til skade, siger Jakob Høyer til A4 Arbejdsmiljø.

DBU har 17 landshold på tværs af køn og aldersgrupper.

Det var i sommer, at to tilsynsførende besøgte DBU og kunne konstatere, at medarbejdere lavede uhensigtsmæssige løft af de tunge tasker.

DBU modtog påbuddet 2. august og er altså i gang med at finde løsninger.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce