Annonce
Trekantområdet

Tungt skyts på Posthusgrunden: Viceborgmester taler om politianmeldelse af borgmester

Den centralt beliggende Posthusgrund har været fordelt mellem tre ejere, PostNord, DSB og Banedanmark. Kritikerne mener, at der ikke for alvor har været forhandlet om et kommunalt køb, selv om et byrådsflertal krævede det. Foto: Mette Mørk
Dan Arnløv (K) havde det store skyts fremme i Vejle Byråds debat om, hvorvidt borgmesteren og kommunaldirektøren fulgte en flertalsbeslutning i sagen om Posthusgrunden. Venstre mener, at der er gået valgkamp i diskussionen.

Vejle: Nu vil vi have en redegørelse, og så må vi se, om det vil føre til en tilsynsrådssag, en advokatundersøgelse eller politianmeldelse..

Sådan lød det fra viceborgmester Dan Arnløv (K) onsdag eftermiddag i Vejle Byråds debat om borgmester Jens Ejner Christensen og kommunaldirektør Niels Ågesens håndtering af en byrådsbeslutning fra oktober 2019.

Her vedtog et flertal i byrådet, at Vejle Kommune skulle forsøge at erhverve den store grund ved Gammelhavn, som NPV er klar til at bygge på.

Annonce

Kritikerne med Dan Arnløv i spidsen mener, at der ikke for alvor blev forhandlet. Dermed er byrådsbeslutningen ikke ført ud i livet, og det kaldte Dan Arnløv for meget alvorligt.

Derfor ønsker han med opbakning fra Socialdemokratiet, SF, Det Radikale Venstre og den konservative løsgænger Kim Hesel at få en detaljeret redegørelse over forløbet, fra beslutningen blev truffet 30. oktober 2019 til i dag.

Borgmester Jens Ejner Christensen  (V) kaldte det efter mødet meget specielt at høre viceborgmesteren tale om politianmeldelse og advokatundersøgelse:

- For mig virker det, som om man har tabt en politisk kamp om Posthusgrunden og nu slår til højre og venstre. Men det er åbenbart hans reaktion, sagde borgmesteren.

Han mener, at der er redegjort for sagen - i form af et notat fra kommunaldirektør Niels Ågesen.

Notat fra kommunaldirektør

Inden gårsdagens møde havde kommunaldirektøren udarbejdet notatet, der svarer på en række spørgsmål. Men notatet er ikke fyldestgørende for kritikerne:

- Vi søger blandt andet svar på, hvorfor vores transportminister ikke var bekendt med, at Vejle Kommune havde interesse i at købe grunden. Vi vil også vide, om borgmesteren var klar over, at Banedanmark flere gange har forsøgt at få svar på, om Vejle Kommune var interesseret i at købe, lød det i den lange debat fra den socialdemokratiske borgmesterkandidat, Martin Sikær.

Det kræver de svar på

  1. Hvordan har borgmesteren/kommunaldirektøren efterlevet byrådets beslutning fra 30. oktober 2019?
  2. Hvilke ejere er blevet kontaktet med henblik på en pris og et salg af arealerne i forhold til lokalplan 1225?
  3. Hvilke ejere har meldt tilbage på en pris og et eventuelt salg i forhold til lokalplan 1225?
  4. Hvilken rolle har borgmesteren/kommunaldirektøren (og de kommunale forvaltninger) spillet i forbindelse med udvikling af projektet på Gammelhavn fra 30. oktober 2019, herunder en redegørelse for hvilken kontakt, der har været til NPV, Banedanmark, PostNord og DSB. Der bedes indgå en redegørelse for, i hvilket omfang og på hvilken måde man i perioden har efterlevet byrådets beslutning af 30. oktober i forhandlinger, møder og dialog med NPV, Banedanmark, PostNord og DSB.
  5. På hvilken måde har der været dialog med NPV i perioden, og hvordan har den dialog været funderet i byrådets beslutning af 30. oktober 2019?
  6. På hvilken måde har borgmester/kommunaldirektør aktivt forsøgt at påvirke transportministeren til at arbejde for indfrielse af byrådets beslutning af 30. oktober 2019?

I modsætning til kritikerne var gruppeformanden for borgmesterens eget parti, Venstre, tilfreds med notatet fra kommunaldirektøren. Her er der redegjort for de møder, der har været med grundejerne, PostNord, DSB og Banedanmark og de orienteringer, der er givet til byrådet:

Annonce

Venstre: Valgkamp

- Det her minder om valgkamp. I bør stoppe, mens legen er god, og gå efter bolden, lød det fra Lars Schmidt.

Heller ikke Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance havde mistillid til borgmesteren, mens SF's Lone Myrhøj mente, at Lars Schmidt nedgjorde kritikerne ved at tale om valgkamp:

- Det kan godt være, at Venstre føler sig oplyst, men det kræver mere end som så, før vi er sikre på, at der er arbejdet for det, et flertal besluttede i 2019, lød det fra SF's gruppeformand.

Med flertallets beslutning på onsdagens byrådsmøde skal der nu udarbejdes en mere formel redegørelse i sagen. Kritikerne understregede flere gange, at sagen i princippet ikke har noget at gøre med den parallelle sag om byggeriet på Posthusgrunden. Deres fokus er på, om en flertalsbeslutning i byrådet er ført ud i livet.


Det handler ikke om mistillid til borgmesteren, men om at få oplysninger om et rodet forløb.

Torben Elsig-Pedersen, radikal gruppeformand


Annonce

Flertal sagde ja til nyt NPV-projekt

Alligevel lurede den langvarige sag om den attraktive midbygrund under overfladen - og den kom helt frem, da byrådet nåede frem til en afstemning om den seneste tilpasning af NPV's projekt i forhold til lokalplanen for området.

Her skiftede flertallet. Fire socialdemokrater - Dan Skjerning, Alex Vejby Nielsen, Henning Dam og Arne Poulstrup - støttede Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og løsgænger Kim Hesel i et ja til en tinglyst deklaration, så alene det seneste projekt kan gennemføres.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Kendt skrothandler lægger konkurs og milliongæld bag sig: 'Benno Skrot' er tilbage med nyt firma

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Lørdag blev Simon testet positiv for corona for tredje gang: Professor kalder det usædvanligt, men interessant

Navne For abonnenter

Tvillingebrødrene Ejner og Gunner blev gift med hver deres søster

Esbjerg

Ny smitterekord i Esbjerg med 661 nye tilfælde: Nu den hårdest smitteplagede kommune uden for hovedstaden

Billund

Ole er bidt af en gal flyvemaskine: Rigmænd, rockstjerner og fodboldspillere lejer luksussæderne i Billund-firmaets fly

Sygehuse indhenter tidligst pukkel om et år: - Vi står i en meget alvorlig situation

Tønder For abonnenter

DF-profil snublede på målstregen og var fem stemmer fra genvalg: Nu har han været på jobcenteret, sælger huset og flytter fra kommunen

Esbjerg Energy For abonnenter

Fjerde sejr i træk, selv om 3-0-føring blev smidt væk: Esbjerg Energy holder fast i stimen

Haderslev

Far om banegårdsballade i Vojens: - Det er ikke et samfundsproblem

Ordning med lønkompensation bliver forlænget i to uger

Sønderborg

En jubilæumsgave venter på dronningen: Kommunen planlægger en overraskelse under sommeropholdet

Kolding For abonnenter

Beboer på bosted er varetægtsfængslet efter voldsom brand: Har tidligere lavet bål i sin stue og stukket ild til stol

Nordtyskland

Smitten har sneget sig ind på rådhuset, så nu har overborgmester fået corona

Annonce