Annonce
Erhverv

Turisme-boom sætter servicemedarbejdere i høj kurs

Esmark Feriehusudlejning beskæftiger cirka 600 servicemedarbejdere i højsæsonen, især til rengøring af de flere end 2500 sommerhuse. Der skal kæmpes for at skaffe og holde på de mange medarbejdere. Foto: Theis Poulsen/Esmark
Stigning i turisme betyder, at Esmark feriehusudlejning må gøre sig umage for at rekruttere og fastholde sine 600 servicemedarbejdere.

SØNDERVIG: Ringkøbing-Skjern Kommune har vestjysk rekord i turistovernatning.

3,9 millioner gange lagde turister sig til at sove i 2018 i den vestjyske kommune. Og når Lalandia om et års tid forventer at kunne tage de første af 500 nye ferieboliger i Søndervig i brug, forventes kurven kun at gå én vej: Opad!

Udviklingen er naturligvis meget positiv for feriehusudlejere og virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune, men området kan ende med at få lidt af et ”luksusproblem”. For er der nu også tilstrækkelig arbejdskraft til at servicere turisterne i en kommune, som i forvejen har noget nær fuld beskæftigelse?

Hos en af vestkystens største udlejere af ferieboliger, Esmark, tager man situationen alvorligt, men der bliver ikke rystet på hånden, forsikrer HR-direktør Lars Hornshøj Vestergaard.

- 500 ekstra ferieboliger lyder måske af meget, men hvis man skal sætte det i perspektiv, så råder vi i forvejen over knap 900 ferieboliger alene i Søndervig, så det er ikke noget, der river tæppet væk under os, siger han.

Annonce

Let at søge job

Men han erkender gerne, at der skal kæmpes lidt mere for at finde dygtige medarbejdere og – ikke mindst – for at holde på dem.

- I højsæsonen beskæftiger vi cirka 600 servicemedarbejdere, især til rengøring. Vi har faktisk ret stor succes med rekruttere dem, typisk blot ved hjælp af et opslag på Facebook og så omtale på hjemmesiden. Jeg tror, det først og fremmest er, fordi vi har gjort det meget let at søge job hos os: Det kræver kun udfyldelse af en formular på hjemmesiden, tre enkle trin, og så har man søgt jobbet. Så vender vi hurtigt tilbage, mens ansøgeren er varm på jobbet, og vi kalder dem hurtigt ind til et introduktionsmøde og en oplæring ude i husene, så de kan komme i gang næsten med det samme, fortæller Lars Hornshøj Vestergaard og tilføjer, at jobopslag er skrevet på både dansk og engelsk, så ikke-dansktalende også let kan søge et job.

De mange servicemedarbejdere har i snit kun cirka to års anciennitet. HR-direktøren kunne godt ønske, at de ville blive ”bare lige et halvt år mere”, så Esmark gør sig umage for at blive en arbejdsplads, som man har lyst til at blive på.

- Det er først og fremmest de små ting i hverdagen, som gør forskellen. Vores instruktører gør meget ud af at anerkende en god indsats, og de sørger for at give både positiv og negativ feedback. Og helt overordnet, så lægger vi stor vægt på i Esmark, at timelønnede servicemedarbejderne er ligeværdige og mindst lige så vigtige for virksomheden som alle andre. Derfor var de selvfølgelig også inviteret med til festen, da vi fejrede jubilæum, siger Lars Hornshøj Vestergaard.

Ros er guld værd

Gentagne undersøgelser viser, at følelsen af, at man gør nytte og er værdsat af sin arbejdsgiver, ofte er vægtet langt højere end løn og materielle personalegoder. Men lidt betyder det jo alligevel, også hos Esmark.

- Vi har ikke nogen egentlig politik om, hvor vi vil ligge henne lønmæssigt, men så vidt jeg ved, ligger vores servicemedarbejdere i den gode ende af skalaen. Og så sørger vi for, at når det er varmt, så er der en fryser med is, og vores inspektører har kolde drikkevarer med ud, så det også bliver lidt sjovere at gå på arbejde, fortæller HR-direktøren.

2019-sæsonen er ved at gå på hæld (bortset fra jule- og nytårsferie, som også er blevet populært), og så bliver der også sendt varme tanker til servicemedarbejderne.

- Esmark sender dem en lille julegave, måske ikke af så stor værdi i kroner og ører, men mere som en påskønnelse af medarbejderne, så de ved, at vi er glade for dem og tænker på dem. Og så sender vi dem en sms i det nye år og skriver, at vi håber de vil tage en sæson mere hos os, siger Lars Hornshøj Vestergaard.

Unge med krummer i

Mange af Esmarks servicemedarbejdere er unge mennesker, som arbejder i fritiden. HR-chefen kan heldigvis bekræfte, at ungdommen nu til dags er langt bedre end sit rygte.

- De unge virker meget målrettede, og de ved godt, der skal laves noget, når man er på arbejde. For nogle af dem er det deres første job, og så får de nok lidt længere snor i starten, men de finder hurtigt ud af tingene. Vi er jo også et forholdsvis lille samfund, så mange af ansøgerne kender nogen, som er eller har været her, så de ved godt, hvad de går ind til, siger han.

Esmark udlejer i alt knap 2600 feriehuse langs den jyske vestkyst, så der vil også næste år være rigeligt at lave for de mange servicemedarbejdere. Det kræver et kørekort, en serviceminded indstilling og evnen til at smøge ærmerne op – men ikke nødvendigvis erfaring, hvis man vil lægge billet ind på et job i næste sæson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce