Annonce
Esbjerg

Ribes butikker vil holde åbent på helligdage - eller vil de nu også det...?

Selv på en diset påskedag kan der være mange turister i Ribe. Men så vil mange at butikkerne være lukkede, som situationen er i dag. Foto: Lars Fahrendorff
Ribe Handelsstandsforening vil have mulighed for, at alle butikker kan holde åbent 365 dage om året. Men først skal Ribe i lighed med byer som Ringkøbing og Tønder have status som turismeby for at slippe uden om lukkeloven.

Ribe: Med op mod én million besøgende turister om året i Ribe er der god grund til at kalde Ribe for en turistdestination på linje med en lang række andre turistmål i Danmark. Derfor ønsker Ribe Handelsstandsforening også, at Ribe får officielt status som en turismeby, så butikkerne derved kan holde åbent på helligdage som påske og pinse.

I dag er det kun byer, der af Erhvervsstyrelsen er godkendt som turismebyer, hvor butikkerne kan holde åbent på helligdage.

Muligheden for at Ribe kan blive turismeby blev drøftet på Handelsstandsforeningens generalforsamling i sidste uge, og formand Peter Lauritzen ønsker, at der kommer politisk handling bag de mange løfter om at hjælpe Ribes turismeindustri:

Annonce

- Der er ikke kommet nye turismebyer på listen, siden den lov blev vedtaget i 1990'erne. Vi kender heller ikke kriterierne. Hvad skal der til for at være turismeby? Det kan jo ikke nytte noget, at vi forsøger at lokke krydstogtturister fra Fredericia til Ribe, hvis det hele er lukket, når de kommer, siger Peter Lauritzen.

Han peger på, at en mulighed for udvidede åbningstider også vil være en konkurrenceparameter i fremtiden for at kunne tiltrække nye butikker.

Kommunaldirektør på sagen

Byrådsmedlem May-Britt Andrea Andersen (K) har taget opfordringen op og spurgt ind til sagen hos kommunaldirektøren. Hun har også drøftet sagen med økonomiudvalget og her ser man gerne en konkret henvendelse fra Ribe Handel.

- Til påske er der et kæmpe ryk ind af turister i Ribe. Især mange tyskere går forgæves i byen. Det er ærgerligt. I det mindste bør butikkerne selv have muligheden for at beslutte, hvad de vil, siger May-Britt Andrea Andersen.

Butiksindehaver Line Madsen fra Attitude er én af de butiksdrivende i Ribe, som i årevis har bedt om selv at få lov at bestemme, hvornår der skal være åbent i hendes butik. Hun vil gerne holde åbent i påsken, bortset fra langfredag.

- Det er jo håbløst. Vi har diskuteret det her i otte år nu, men der sker ingenting. Vi har endda en Venstre-borgmester, som siger, han har travlt med at arbejde for erhvervslivet. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi ikke kommer videre, siger hun.

Annonce

Delte meninger

Der er dog langt fra enighed blandt butikkerne om udvidede åbningstider. JV tog en tur rundt i byens butikker og spurgte til emnet. Flere steder var holdningen, at det er fint at kunne bestemme selv, men åbent på alle helligdage kommer ikke til at ske.

- Vi siger nej tak. Det, vi laver og sælger, behøver ikke foregå på helligdage eller søndage. Vi kan selvfølgelig blive nødt til at holde åbent, hvis der kommer et pres fra handelsstandsforeningen, men det ville jeg godt nok være ked af, siger Minna Øbom Poulsen fra Photocare.

Samme holdning møder vi hos Legekæden.

- Det er jeg ikke interesseret i. Det vil betyde, at jeg skal bruge nogle af vores deltidsansatte til at holde åbent, hvis jeg selv skal holde lidt fri, og så mangler jeg dem på andre tidspunkter. Det handler også om at kunne give en ordentlig service og være nok mandskab i butikken, når vi har åbent, siger butikschef Tina Jensen.

Flere butiksindehavere, som JV træffer, peger også på, at de sælger specialviden og service, når de rådgiver om køb af smykker, ure, kikkerter, fotoudstyr eller tøj, og derfor kræver udvidede åbningstider, at de selv er til stede. De kan ikke bare få en ungarbejder til at stå i butikken for dem, og de vil også gerne selv kunne holde fri.

Foreløbig er butikkerne i hvert ikke enige om, hvorvidt åbent på helligdage er en god ide.

Line Madsen, indehaver af Attitude, har i mange år ønsket selv at kunne bestemme over sin åbningstid, fremfor at lukkeloven bestemmer det. Hun vil gerne holde meget mere åbent i højtiderne. Foto: Lars Fahrendorff
Anders Lander, medindehaver af Tøjeksperten, har ikke tænkt sig at holde åbent alle dage i påsken, hvis han kunne. Han vil også gerne kunne holde fri engang imellem på helligdage. Dog vil han gøre det, hvis alle er enige om at gøre det. Foto: Lars Fahrendorff


Kompliceret lov

Efter lukkeloven i 2012 blev erstattet af en helligdagslovgivning, kan butikker frit holde åbent med undtagelse af helligdage og enkelte andre dage.

Hovedindholdet i loven er følgende:

Alle butikker kan holde åbent alle dage, herunder alle søndage.

Undtaget er helligdage, grundlovsdag, juleaftensdag samt nytårsaftensdag efter kl. 15.

Dagligvarebutikker må holde åbent, hvis deres omsætning ligger under bagatelgrænsen på 15 millioner kroner inkl. moms om året.

Undtagelserne

En række særlige butikker er undtaget lukketidsreglerne og må i princippet holde åbent året rundt. Det gælder blandt andre byggemarkeder.

De særlige undtagelser kan ses i Lukkelovens paragraffer 4, 5 og 6.


Til påske er der et kæmpe ryk ind af turister i Ribe. Især mange tyskere går forgæves i byen

May-Britt Andrea Andersen (K), byrådsmedlem fra Ribe
Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Esbjerg For abonnenter

Dronningebesøg forsinkede flytning af trolden. Nu er det slut med Anker Drømmefanger på lossepladsen på Fanø

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

Esbjerg For abonnenter

Rute 11: I 25 år har trafikken stort set ikke rykket sig ved Ribe

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Nordtyskland

Fugleinfluenzaen raser igen: Besætning på 700 gæs blev slået ned

Esbjerg For abonnenter

Læser undrer sig: Hvorfor skal gravearbejdet tage så lang tid og spærre vejene helt af?

Esbjerg

Fræk vandalisme: Lokalpolitikers valgplakater fjernet fra lygtepæle

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Varetægtsfængslet: 49-årig mand opfordrede på en plakat til henrettelse af statsministeren

Kolding For abonnenter

Gerningsvåbnet blev aldrig fundet: 18-årig dømt for at knivstikke ung mand under sammenstød mellem to grupperinger

Tønder

Frandsen vs. Iversen: Meningsmåling giver borgmester Henrik Frandsen markant forspring i valgkampen

Annonce