Annonce
Varde

Turistdirektør er sygemeldt: Vender tilbage til jobbet efter sommerferien

Direktør i Destination Vesterhavet Liv Thøger-Aldahl vender tilbage til kontoret i Hvide Sande til august. Arkivfoto: Leif Møller
Annonce

Ringkøbing-Skjern:  Liv Thøger-Aldahl, der 1. januar tiltrådte som den første direktør i turistsamarbejdet Destination Vesterhavet, er ikke på kontoret i Hvide Sande i øjeblikket.

Ifølge bestyrelsesformand  Lisbeth Valter er direktøren sygemeldt og holder en forlænget sommerferie.

- Hun vender tilbage til jobbet efter sommerferien, fortæller Lisbeth Valter, der ikke kan oplyse noget om årsagen til direktørens fravær.

Det har været et usædvanlig travlt halvår i turistbranchen. Dels har direktøren stået i spidsen for at opbygge den nye organisation, der er et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern og Varde kommuner. Dels er der brugt mange kræfter i forbindelse med coronakrisen - både med lobbyarbejde for at få genåbnet grænsen til Tyskland og med at tilrettelægge kampagner for at få danskere til at holde sommerferie ved Vesterhavet.

I Liv Thøger-Aldahls fravær står senior turistudvikler Rasmus Sømod for den daglige ledelse af medarbejderne. Han blev ansat i Destination Vesterhavet den 1. juni. Samtidig rykker bestyrelsesformand Lisbeth Valther selv  tættere på organisationen, når der er behov for det.

Lige nu er Destination Vesterhavet i gang med at besøge medlemmerne og sørge for, at de får brandingmateriale for området.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce