Annonce
Sydjylland

Turister og borgere et vilde med førerløs bus

Som regel er næsten alle sæder optaget, når den lille, førerløse bus lydløst triller gennem Keitum. Foto: Ralf Henningsen.

KEITUM: Siden skærtorsdag har en blå, førerløs bus med elektromotor trillet rund på en 2,7 kilometer lang strækning i landsbyen Keitum på ferieøen Sild. Og nyskabelsen er en succes.

- Brugerne har taget godt imod bussen, siger det lokale trafikselskabs leder Sven-Olaf Seddig til nyhedsbureauet LNO.

Udsagnet er en nordtysk underdrivelse. Mellem 80 og 90 procent af sæderne er nemlig optaget på hver eneste tur. Silds borgmester Nikolas Häckel er da også begejstret.

- Elektrobussen bliver for eksempel benyttet af turister, der tager en rundtur gennem Keitum og samtidig vil prøve en køretur uden chauffør. Fantastisk projekt, siger borgmesteren til nyhedsbureauet.

De lokale ældre har imidlertid også taget køretøjet til sig som en bekvem transportmulighed i forbindelse med deres indkøbsture.

Selv om bussen selv finder vej, er der dog af sikkerhedsmæssige grunde en medarbejder ombord. Vedkommende kan lynhurtigt standse køretøjet, hvis et eller andet går galt.

Den selvkørende bus i Keitum er kun den anden af sin art på det offentlige vejnet i Tyskland. Bussen kører mellem kl. ti og 17 fem dage om ugen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Genlæs livebloggen: Endnu et VM-drama - Danmark holder liv i OL-håbet med sejr over Holland

Annonce