Annonce
Erhverv

Turister skal bo på landet: Grønt lys for feriecenter ved Hoven

Det er på denne ejendom, der skal indrettes et feriecenter. Arkivfoto.
Teknik- og miljøudvalget siger god for Lene Bjerre og Søren Gylling Jensens drøm om at åbne en feriested for naturturister.

HOVEN: Teknik- og miljøudvalget siger ja til, at der kan etableres et mindre feriecenter på ægteparret Lene Bjerre og Søren Gylling Jensens grund ved Ørbækvej.

- Vi siger ja til, at planlægningen kan gå i gang, siger teknik- og miljøudvalgets formand, John G. Christensen (S).

Projektet består af et feriecenter med 10-15 mindre ferie- og fritidshytter, en receptionsbygning og en parkeringsplads til besøgende.

Teknik- og miljøudvalget mener, at projektet bidrager til etablering af overnatningsfaciliteter til helårsturisme i en del af kommunen, der ligger uden for kystnærhedszonen.

Til Dagbladet har Lene Bjerre og Søren Gylling Jensen tidligere udtalt, at de vil huse den gruppe af turister, der gerne bruger tid på de fyldte turistattraktioner i Legoland eller på stranden i Søndervig, men som samtidig gerne vil have feriebopæl i lidt mere rolige naturomgivelser.

Til ejendommen på Ørbækvej hører omtrent 4,25 hektar jord, hvor rundt regnet to hektar er dækket af poppeltræer. Hytterne skal opføres mellem poppeltræerne, og skal have plads til mellem fire og seks personer. På den måde egner de sig godt til familieferier.

Administrationen påpeger, at området ligger uden for beskyttelseslinjer omkring fortidsminder og Omme Å, og vurderer, at der ikke er nogen miljømæssige konflikter i forhold til natur og naboer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Tag bilen til gospelgudstjeneste

Annonce