Annonce
Udland

Tusinder af civile meldes på flugt fra tyrkiske bomber

Bulent Kilic/Ritzau Scanpix
Civile flygter fra byer i Nordsyrien for at komme til områder, som Tyrkiet ikke bomber ifølge organisation.

Tusinder af civile flygter fra de tyrkiske bombardementer af byer i det nordlige Syrien.

Det oplyser det sædvanligvis velorienterede Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

- Tusinder er flygtet fra Ras al Ain og landområderne ved Tel Abyad, hedder det.

De civile forsøger at nå frem til områder, som endnu ikke er ramt af de tyrkiske kampfly.

Tyrkiet indledte onsdag eftermiddag sin indrykning i det nordøstlige Syrien. Det er et område, hvor den kurdisk-arabiske bevægelse SDF og dets milits YPG har kontrollen.

11 er dræbt under det tyrkiske angreb. Otte af dem er civile ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Militsfolk under SDF's banner indtager deres stillinger ved byen Ras al Ain bevæbnet med raketkastere fortæller AFP's korrespondent i byen. Civile kurdere opfordres til at melde sig som frivillige i forsvaret mod Tyrkiet.

- Bevæg jer mod grænsen til Tyrkiet for at gøre modstand i dette vanskelige historiske øjeblik, lyder opråbet fra de lokale myndigheder.

Adskillige af de kurdiske forsvarsstillinger er ramt under de første timers luftangreb, bekræfter kurdiske kilder.

Kurderne har været USA's allierede i kampen mod Islamisk Stat. Men præsident Donald Trump har ændret kurs.

Under en telefonsamtale søndag med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har han med sin optræden - ifølge medier i USA - givet grønt lys til en tyrkisk offensiv mod kurderne.

Han lod forstå, at USA's soldater i det nordøstlige Syrien skal trækkes væk. De har samarbejdet med de kurdiske styrker.

Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder har under den otte et halvt år lange borgerkrig i Syrien været en af de vigtigste kilder på slagmarken.

Organisationen har base i Storbritannien og benytter sig af et netværk af informanter på jorden i Syrien.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce