Annonce
Udland

Tusinder protesterer mod strammere våbenlov i Virginia

Leah Millis/Reuters
Demokrater vil indføre baggrundstjek og grænser for våbenkøb. Det får tusinder på gaden i amerikansk storby.

Trods vinterkulden er tusindvis af våbentilhængere mandag aften dansk tid samlet i Richmond, hovedstaden i den amerikanske delstat Virginia, for at demonstrere for deres ret til fortsat at bære våben.

Demonstrationen kommer, fordi politikerne i Virginia har planer om at stramme våbenloven.

Det har vakt vrede blandt de vælgere, der værner om den såkaldte "second amendment" - den paragraf i forfatningen, der handler om retten til at bære våben.

- Det, der foregår her, vil brede sig til andre stater, hvis det ikke stoppes, siger Teri Horne til nyhedsbureauet Reuters.

Hun er rejst hele vejen fra sit hjem i Texas for at være med ved demonstrationen i Virginia. Med sig har hun en Smith & Wesson-riffel og en pistol.

- Gud, skydevåben, Trump, lyder det på et af de skilte, en demonstrant bærer.

Præsident Donald Trump selv benytter lejligheden til at advare om, at Det Demokratiske Parti i Virginia vil sløjfe folks ret til at bære våben.

- Dette er kun begyndelsen. Lad det ikke ske, stem republikansk i 2020, skriver Trump på Twitter.

Våbentilhængernes demonstration finder sted hvert år. Men i år har den fået en særlig betydning og samlet flere deltagere.

Siden sidst har Det Demokratiske Parti fået flertal i Virginia, og de planlægger restriktioner på våbenområdet.

Guvernør Ralph Northam, der er demokrat, støtter en lovpakke bestående af otte stramninger.

Blandt andet skal der indføres mere grundige baggrundstjek, automatvåben skal forbydes, og man må højst købe ét våben om måneden.

Der er ikke planer om at konfiskere våben, der er indkøbt efter de nuværende regler.

Ralph Northam forsøgte også at komme igennem med stramninger sidste år, efter at 12 mennesker var blevet dræbt af skud i delstaten. Men Republikanerne, som havde flertal dengang, stoppede lovforslaget.

Guvernøren har indført forbud mod at bære våben ved delstatens kongresbygning mandag, hvor demonstrationen finder sted.

Han og andre myndigheder frygter en gentagelse af volden i forbindelse med en demonstration, som nationalister og personer fra den yderste højrefløj holdt i 2017 i den mindre by Charlottesville i Virginia.

Under denne demonstration blev en moddemonstrant dræbt.

Forud for mandagens demonstration i Richmond har forbundspolitiet FBI meddelt, at tre formodede nynazister er anholdt.

Ifølge FBI ville de tre mistænkte forsøge at udnytte arrangementet til at fremprovokere sammenstød.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce