Annonce
Danmark

Borgerforslag: Tusinder skriver under, men politikere er sjældent enige

Selvom 50.000 danskere støtter et borgerforslag, giver det ingen garanti for, at forslaget - eller dele af det - bliver til lovgivning. Folketinget skal behandle det beslutningsforslag, som fremsættes på baggrund af borgerforslaget, men indtil nu er kun to af beslutningsforslagene blevet vedtaget. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
På tre år har 18 borgerforslag samlet mindst 50.000 støtter og således gjort sig fortjent til behandling i Folketinget. Og der dør de fleste forslag.
Annonce

Fyn: Søndag er det tre år siden, danskerne fik en ny mulighed for direkte indflydelse på, hvad Folketinget beskæftiger sig med. Borgerforslag nummer 1 blev stillet 26. januar 2018, og det lignede en succes fra start: Forslaget om at afskaffe uddannelsesloftet opnåede støtte fra de nødvendige 50.000 danskere allerede efter to uger, og det fik opbakning fra i alt 54.191 danskere.

Selve borgerforslaget blev dog ikke vedtaget i Folketinget, men uddannelsesloftet blev alligevel afskaffet, da Folketinget 20. februar sidste år vedtog en lov om at fjerne uddannelsesloftet fra sommeroptaget 2020.

Det første borgerforslag, der blev vedtaget som et beslutningsforslag af Folketinget, var et forslag fra januar 2019 om en dansk klimalov. Det blev vedtaget 14. maj 2020 og stiller seks krav til en klimalov, blandt andet at der sættes femårige delmål for den danske klimaindsats mindst 15 år frem i tiden, og at klimahensyn skal integreres i andre politikker.

Da beslutningsforslaget blev vedtaget, havde arbejdet med en klimalov dog allerede været i gang i mere end et halvt år, og 18. juni sidste år blev en klimalov vedtaget.


Selvom et flertal i Folketinget vedtager et beslutningsforslag, er det ingen garanti for, at borgernes forslag nogensinde bliver til dansk lov. For et beslutningsforslag er ikke juridisk bindende.

Fra artiklen


Annonce

Ikke juridisk bindende

Selvom et flertal i Folketinget vedtager et beslutningsforslag, er det ingen garanti for, at borgernes forslag nogensinde bliver til dansk lov. For et beslutningsforslag er ikke juridisk bindende. Men det skete for et borgerforslag, som blev stillet 20. december 2019. Med 67.088 støtter kom forslaget om ret til sorgorlov til forældre, der mister et barn under 18 år, til behandling i Folketinget, hvor beslutningsforslaget blev vedtaget i enighed. Regeringen fulgte op med et lovforslag, som blev vedtaget i december 2020, og fra nytår har forældre, der mister et barn under 18 år, haft ret til sorgorlov i 26 uger.

Et forslag om at forlænge nedfrysningen af befrugtede og ubefrugtede æg, indtil kvinden fylder 46 år og ikke længere kan få fertilitetsbehandling i Danmark, fik i løbet af få måneder sidste år støtte fra 56.639 danskere. Det Etiske Råd anbefalede i september at forlænge perioden, som de frosne æg kan opbevares i, og i oktober enedes alle Folketingets partier om at forlænge nedfrysningen, indtil kvinden fylder 46 år.

Annonce

70.000 støtter - men nedstemt i Folketinget

Det borgerforslag, som til dato har fået størst opbakning - 70.338 støttede forslaget om at fjerne den gensidige forsørgerpligt - fik en sværere gang på Christiansborg. Beslutningsforslaget blev førstebehandlet i Folketinget i december 2019, men forkastet ved andenbehandlingen 26. maj sidste år.

Og af de 18 forslag, som indtil nu har nået opbakning fra mindst 50.000 danskere, er det kun de fire nævnt herover, der mere eller mindre direkte har påvirket lovgivningen. Men andre borgerforslag har måske skubbet til politikerne.

Det gælder bl.a. et borgerforslag om strengere straf til vanvidsbilister, der slår andre ihjel. Det blev stillet i august sidste år - få uger efter en påvirket bilist havde dræbt tre mennesker i et sammenstød nær Bogense. Den 11. december besluttede et flertal i Folketinget at skærpe straffene for vanvidskørsel.

To forslag nærmer sig 50.000 underskrifter

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Ja tak til øer - nej tak til lig

Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce