Annonce
Kolding

Tusindvis af kommunale medarbejdere i Kolding rustes til coronakrise

Kommunaldirektør Thomas Boe besluttede onsdag sammen med resten af kommunens krisestab en række initiativer, der blandt andet skal mindske risikoen for, at kommunalt ansatte nøglemedarbejdere og svækkede medarbejdere bliver smittet med coronavirus. Arkivfoto:Yilmaz Polat
Kolding Kommunes krisestab har vedtaget en lang række initiativer for ansatte i kommunen, der skal sørge for, at blandt andet nøglemedarbejdere og svækkede ansatte ikke smittes med coronavirus. Desuden rykker man rundt på ansatte i rengøring, så flere kommer ud og gør rent der, hvor der færdes mange borgere.
Annonce

Kolding: Det gælder om at sikre, at vigtige nøglemedarbejdere i Kolding Kommune ikke smittes med coronavirus, sådan at de ikke kan passe deres arbejde. Samtidig vil man i kommunen også passe på ansatte, hvis helbred er svækket, så de ikke udsættes for store risici for at få corona.

Da kommunens krisestab bestående af blandt andre borgmesteren, direktionen, HR-chefen og sundhedschefen onsdag var samlet, vendte cheferne blikket indad og har herefter sat en række initiativer i gang internt, der har til hensigt at sikre de kommunale medarbejder mod corona og samtidig skal have effekt overfor svage borgere.

Kommunaldirektør Thomas Boe forklarer, at man nu vil se på, om centrale nøglemedarbejdere skal arbejde hjemmefra eller skal splittes op, så de ikke sidder tæt på hinanden. Det kan for eksempel komme til at gælde for ansatte, der visiterer ældre til hjemmepleje, og medarbejdere, som arbejder med personaleplanlægning i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen.

- Vi må forvente, at der er nogen, som bliver syge og skal have hjælp, så da skal vi kunne planlægge, hvor medarbejderne skal sendes hen for at hjælpe, siger Thomas Boe.

Krisestab

  • Hver mandag, onsdag og fredag mødes krisestaben i Kolding Kommune for at drøfte coronasituationen i kommunen.
  • Krisestaben består blandt andet af borgmesteren, kommunens direktion, HR-chef, kommunikationschefen og sundhedschefen.
Annonce

Skåner sårbare ansatte

Desuden vil man screene for sårbare medarbejdere i kommunen. Det kan for eksempel være folk med lungesygdomme, som måske ikke længere skal have borgerkontakt, eller som skal sendes hjem for ikke at blive smittet.

- Hvis vi kan planlægge os ud af det, skal vi ikke udsætte dem for nogen risiko, siger Thomas Boe og tilføjer, at kommunen bærer et stort socialt ansvar og dermed har en del medarbejdere, der kan have forskellige skavanker.

Foruden disse foranstaltninger bliver alle ansatte, der har en bærbar arbejdscomputer, bedt om at tage den med hjem fra arbejde hver dag i tilfælde af, at de bliver nødt til at arbejde hjemmefra dagen efter. Samtidig med dette gearer kommunens IT-afdeling op, så flere ansatte kan få udleveret en bærbar arbejdscomputer, de kan tage med hjem.

Annonce

Rengøring flyttes

For at opprioritere hygiejnen de steder, hvor der kommer mange borgere, og hvor ældre og svækkede borgere opholder sig, sørger man i kommunen nu også for at sætte ekstra turbo under rengøringen disse steder. Det sker ved at lægge rengøringen om.

De væresteder og aktivitetstilbud, der midlertidigt er lukket ned som følge af coronaepidemien, har fået frigivet nogle rengøringstimer, og de kræfter rykkes til andre steder i kommunen. Desuden vil der i den kommende tid blive gjort lidt mindre rent på en række kontorer i forvaltningen for, at man i stedet kan gøre bedre rent ude, hvor flere borgere færdes.

- Jeg kan godt klare, at der kommer lidt flere nullermænd på mit kontor, og at der bliver gjort mindre rent her for, at vi kan prioritere det borgernære, siger Thomas Boe.

Når det gælder kommunens kantiner, må der ikke i den kommende tid ikke serveres buffet. Derimod skal maden øses op, og derefter skal medarbejderne tage deres mad med hen til deres arbejdsplads, hvor de skal spise den.

Kære læser: Vi har valgt at låse alle artikler om coronavirussen op for at sikre, at alle lokale borgere har adgang til den bedst tilgængelige viden om den trussel, vi står over for. At hjælpe med at begrænse smitten af coronavirus er en naturlig del af vores mission om at understøtte det lokale samfund. Heldigvis er der mange andre vigtige historier at fortælle hver eneste dag. Du kan for 99 kroner om måneden få adgang til alle vores låste historier om dit lokalsamfund, Danmark og verden. Køb abonnement.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Budskabet er forstået – vistnok

Annonce