Annonce
Sydjylland

Tusindvis af regionsansatte er blevet gladere på arbejdet

Mange ansatte i Region Syddanmark indikerer, at arbejdsmiljøet er bedre end i 2016. Den største fremgang er sket hos Sygehus Sønderjylland, der lå i bund ved sidste måling. På billedet er det de ansatte på Urinvejskirurgisk afdeling i Sønderborg, som har fundet smilet frem igen. Arkivfoto: Timo Battefeld

Trivslen er steget på en række af Region Syddanmarks enheder. Kun i psykiatrien er arbejdsglæden faldet en smule, mens den er steget fem steder.

Sundhed: Mange ansatte i Region Syddanmark smiler lidt mere, end de gjorde tidligere.

En stor undersøgelse af trivslen viser således, at der er stor fremgang at spore hos flere af regionens enheder sammenlignet med samme måling sidste år eller i 2016.

På fem ud af otte enheder er trivslen steget, mens den er status quo to steder og faldet en smule et enkelt sted.

Særligt har to områder, der har været plaget af lav trivsel, løftet sig markant. Ambulance Syd og Sygehus Sønderjylland går fra en score på henholdvis 70 og 68 til 76 og 77 på en skala fra 0-100. De ligger nu over gennemsnittet på 75, hvilket er en fremgang på et point. Sygehus Lillebælt, der også lå i top for to år siden, indtager igen en topplacering. Det sker på baggrund af et løft på tre point fra 75 til 78. Lavest ligger psykiatrien, som er faldet et point og nu scorer 73 point.

Annonce

Sagen kort

84 procent af regionens ansatte har svaret på en stor trivselsundersøgelse i efteråret.Tallene i tabellen er indekstal mellem 0-100 og er beregnet på baggrund af et gennemsnit af en række underliggende spørgsmål. Parentesen efter tallet indikerer, om der er fremgang forhold til 2016 (2017 for Ambulance Syd).Trivslen fordelt på regionens otte enheder.


  • Sygehus Lillebælt: 78 (+3)
  • Sygehus Sønderjylland: 77 (+9)
  • Regionshuset inkl. satelitter: 77 (+1)
  • Ambulance Syd: 76 (+6)
  • Odense Universitetshospital: 75 (-)
  • Sydvestjysk Sygehus: 74 (+1)
  • Socialområdet: 74 (-)
  • Psykiatrien: 73 (-1)

Indsats

Ud over trivsel måler regionen også på temaer som social kapital, arbejdsopgaver og udvikling. Her er den samlede score i regionen steget mellem et og to point.

Regionsdirektør Jane Kraglund mener, at fremgangen på Sygehus Lillebælt, Ambulance Syd og Sygehus Sønderjylland er udtryk for enhedernes store arbejde med arbejdsmiljøet.

Lone Rasmussen, der er næstformand i Hovedudvalget i Region Syddanmark, glæder sig over, at de cirka 25.000 ansatte i regionen overordnet mener, at de har en god arbejdsplads.

- Men jeg er selvfølgelig meget opmærksom på, at der i det store billede gemmer sig nuancer, og at medarbejderne i psykiatrien faktisk har oplevet et fald i deres trivsel. Det skal vi tage hånd om, når vi herefter går i dialog om MTU-resultaterne, siger Lone Rasmussen i en pressemeddelelse.

Svarprocenten i dette års medarbejderundersøgelse er markant højere end i 2016. Dengang svarede 80 procent. I år har 84 procent svaret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Johannes leder efter Mohamed i Ribe

Vejen

Nye vidner bliver afhørt i Vejen-sagen

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce