Annonce
Sydjylland

Tusindvis af tyskere tog færgen til sommerhimlen: På ét døgn blev Fanø forvandlet

Jan Sonnichsen har været kaptajn på Fanøfærgen i mere end tyve år. Alligevel er det første gang, han er med til at sejle om natten, sådan som man gjorde det mellem søndag og mandag. Foto: Mark Michael Hede
Sjældent er så mange turister ankommet til Fanø i løbet af et døgn. Mandag sejlede tusinder til øen for at starte den ferie, de så længselsfuldt har set frem til under coronanedlukningen. JydskeVestkysten tog ned til havnen for blandt andet at møde Fanøfærgens travle kaptajn.

Esbjerg: Det giver næsten et kollektivt gisp i de mange tyskere, der har forladt deres biler ved et af færgelejerne på havnen i Esbjerg. Én står lige og får sig en smøg, mens en anden er gået på jagt efter en is. Men nu begynder de fleste at sætte sig til rette i bilerne.

"Fenja" står der på den lille færge, der nærmer sig nogle få hundrede meter væk. Det er Fanøfærgen, som er på vej mod land med kurs mod de hundredvis af tyskere i bilerne, der holder på den varme sommerasfalt og venter på at blive transporteret ind i feriehimlen.

Annonce

Oppe i styrhuset står Jan Sonnichsen bag roret. Der har man den bedste udsigt. Ved indsejlingen kan han se, hvordan køen slanger sig ud i det fjerne. Jan har været kaptajn på Fanøfærgen i mere end tyve år, men denne mandag er en af vildeste, han kan huske.

- Jeg har aldrig før været med til, at vi har sejlet om natten, siger han med henvisning til, at Fanøfærgen allerede startede sejladsen klokken 02.00.

Bent Bossov og hans familie havde taget turen helt fra Djursland. Han havde ikke forventet, at der ville være så lang kø. Derfor kan han heller ikke vente med at sætte fødderne på Fanø, som han aldrig før har besøgt. Foto: Mark Michael Hede

I det Fanøfærgen lægger til kaj står Jan Sonnichsen klar. Han kan godt lide, at der er lidt afveksling i arbejdet, så indimellem tager han tjansen, som den der dirigerer trafikken fra pladsen foran færgelejet og ombord. Så nu står han der og vinker med armene for at kontrollere de utålmodige turister. Med kaptajnhat og slips. Jan bestemmer.

Grænseåbning har overrasket

Det gælder om at udnytte enhver kvadratcentimeter ombord på en færge, når der er så mange kunder, som der er denne sommermandag. På denne afgang er det en sort Passat, der lige akkurat får sneget sig med på færgen.

Men ligegyldigt hvor mange biler, der bliver læsset på færgen, så virker køen ind mod Esbjerg uendelig. En af de få danskere, der mandag satte kursen mod Fanø, var Bent Bossov, der sammen med sin familie har taget turen fra Ørsted på Djursland.

Der var pres på billetsalget i løbet af mandagen. Molslinjen noterer sig, at det på omsætning har været en af de bedste dage i Fanøfærgens historie. Foto: Mark Michael Hede

De har nu holdt i kø i omkring 50 minutter fra området omkring Valsemøllen, og nu vil de gerne snart med færgen. Det er første gang, at familien er på Fanø. Han er, ligesom flere andre, overrasket over grænseåbningens betydning.

- Selv om vi kun skal være der to dage, så har vi planlagt turen i flere måneder, og vi har glædet os enormt. Vi havde ikke skænket grænseåbningen en tanke, så vi er da blevet taget lidt ved næsen. For nu er vi ved at være trætte af at køre bil, siger Bent Bossov idet den næste færge begynder at nærme sig fastlandet. Nu er det deres tur.

Annonce

Så blev der snakket tysk

Ovre på Fanø-siden af den færgerute, der i løbet af natten, morgenen og formiddagen har penduleret henover de få hundred meter hav, er Birthe Lundgaard klar til at tage imod de mange tyskere, som er på vej. Hun ejer Rindby Camping sammen med sin mand John, og de er glade for, at der endelig er blevet åbnet op for tyskerne.

- Der har egentlig været mange danskere de seneste uger, men nu kan man mærke, at det er ved at skifte. Og der er ikke engang gået et døgn. Der er jo ikke flere tyskere, end der plejer på denne årstid, men i år er det meget pludseligt, siger Birthe Lundgaard, der har stor ros til overs for Fanøfærgens personale, som hun mener har gjort et godt job med at transportere turisterne til øen.

Og så er vi tilbage på færgen. Ved den velklædte Jan Sonnichsen, der med hård hånd dirigerer trafikken.

Annonce
Sydjylland For abonnenter

Fem børn mistede deres mor: 35-årige Nanna døde på sin søns fødselsdag

Danmark

Lørdagens coronatal: 358 blev konstateret smittet det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen For abonnenter

20-årige Mathilde var halvanden time fra at dø: Nu er hun tjener med en halv arm

Vejen For abonnenter

Nadja vejede 186 kilo og fandt trøst i mad: - Folk så overhovedet ikke mig, de så bare min krop som et problem, der skulle ordnes

Tyskland

Tyskland går til valg: De unge må vente på den store omvæltning

Aabenraa

Bil bragede ind i traktor: Promillen var over det tilladte

Danmark

Gigantisk donation: Lego Fonden giver en milliard kroner til covid-19-ramte børn

Haderslev For abonnenter

Mor og datter stiller op til valget som debutanter: - Vi er rå og nye

Team Esbjerg

Tidligere Team Esbjerg-målvogter er ikke i tvivl: De skal kunne vinde over Buducnost

Danmark

Dall: Pludselig er de socialdemokratiske ministre blevet meget bevidste om at tale om 'skatteydernes kroner'

Danmark

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Billund

Sjællandsk tophold snuppede to point i Grindsted: - Vi tabte til et smartere hold

Debat For abonnenter

Kommentar: De Konservative og Nye Borgerlige er tæt på at sikre LA-viceborgmesters plads i byrådet

Sydjylland

Uddannelsesinstitutioner uden for storbyerne melder sig klar til at oprette nye uddannelser

Annonce