Annonce
Regionalt

Tusindvis af ventende patienter siger nej tak til forlomme i coronakø: Afviser privat behandling

Lidt over 6300 ventende patienter i Region Syddanmark har per oktober fået et tilbud om at blive behandlet på et privat hospital fremfor på deres nærmeste offentlige sygehus. Initiativet skal hjælpe med at komme de lange ventelister efter coronakrisen til livs. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Over 6300 syddanskere, der i kølvandet på coronakrisen venter på en operation eller behandling på et af regionens sygehuse, er blevet tilbudt at komme hurtigere til på et privathospital. Men 80 procent har sagt nej tak.
Annonce

Behandling: Op mod 10.000 patienter fik aflyst en planlagt ikke-akut operation eller behandling på et af sygehusene i Region Syddanmark, da coronakrisen ramte i foråret.

Det satte sygehusene under pres og fik ventetiderne til at skyde i vejret. Per oktober har over 6300 ventende patienter i regionen dog fået mulighed for at komme foran i køen. De har nemlig modtaget et brev med tilbud om, at de kan blive udredt eller behandlet på et privathospital i stedet.

Men langt de fleste har afvist trods muligheden for at komme hurtigere til end på det nærmeste offentlige sygehus. Kun i alt 20 procent har sagt ja, viser en ny opgørelse fra Region Syddanmark, der onsdag blev forelagt Forretningsudvalget.

Udvisitering til privatsygehuse

Odense Universitetshospital

Antal tilbudte henvisninger: 3682

Antal forløb: 634

Sygehus Sønderjylland

Antal tilbudte henvisninger: 619

Antal forløb: 199

Sygehus Lillebælt

Antal tilbudte henvisninger: 1213

Antal forløb: 354

Sydvestjysk Sygehus

Antal tilbudte henvisninger: 820

Antal forløb: 98

Kilde: Region Syddanmark

Sværest har det været at overbevise patienter tilknyttet Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg om, at de skal tage imod privat behandling. Her er der blevet sendt breve til 820 patienter, hvoraf kun 98 har taget imod. Det svarer til 12 procent. På Sygehus Lillebælt har 29 procent taget imod tilbuddet, mens 32 procent af patienterne tilknyttet Sygehus Sønderjylland har sagt ja.

Det er Odense Univeristetshospital, der suverænt har henvist flest patienter til det private. Her er der blevet sendt hele 3682 breve ud, men kun 17 procent har accepteret tilbuddet.

Annonce

Ikke overraskende

Det var et politisk flertal i regionsrådet, der i maj vedtog, at regionen skulle indgå aftale med privathospitalerne Aleris Hamlet i Esbjerg, Privathospitalet Mølholm, Privathospital Kollund og Capio CFR i Odense, så tusindvis af ventende patienter hurtigere kunne få en ny tid.

At mange syddanskere ikke ønsker behandling i privat regi, kommer ikke helt bag på regionsdirektør Jane Kraglund. Tendensen viste sig nemlig allerede i august, da 3600 borgere havde fået tilbuddet.

- Vi havde ikke forventet, at alle ville sige ja, men vi har været usikre på hvor mange. Vi havde nok forventet, at lidt flere ville tage imod, siger regionsdirektøren, som mener, der kan være flere forklaringer på den lave tilslutning.

Dels er ventetiderne hos regionens egne sygehusene efterhånden nede på et "acceptabelt niveau", ligesom mange også helst ønsker at blive på det sygehus, de kender, forklarer Jane Kraglund.

Hun understreger, at det ikke har spændt ben for pukkelafviklingen, at kun 20 procent i alt har taget i mod henvisningen til et af de fire privathospitaler.


Vi havde ikke forventet, at alle ville sige ja, men vi har været usikre på hvor mange. Vi havde nok forventet, at lidt flere ville tage imod

Jane Kraglund, regionsdirektør, Region Syddanmark


I alt har regionen brugt 11,6 millioner kroner på at udvisitere patienter til det private som en del af pukkelafviklingen, viser opgørelsen.

Sygehusene fortsætter med at sende breve ud til ventende patienter året ud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Danmark For abonnenter

Bulldozere og billigere færgebilletter året rundt: Sådan vil Venstre hjælpe landdistrikterne

Annonce