Annonce
Sydjylland

Tusindvis har skrevet under i protest mod vildsvinehegn

3099 har nu officielt sagt nej tak til et vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse. Arkivfoto: Scanpix/Dieter Nagl

3000 har skrevet under på underskriftsindsamling imod et kommende vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse. Naturorganisation håber, at det kan få miljø- og fødevareministeren til at genoverveje planerne om hegnet.

Protest: Et kommende vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse har delt vandene, og nu har 3099 personer officielt sagt nej tak til hegnet ved at skrive under på en underskriftsindsamling imod vildsvinehegnet. Det er naturorganisationen Verdens Skove, som arbejder for at sikre biodiversitet i den danske natur, der står bag underskriftsindsamlingen, og som har sendt de mange underskrifter til miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

- Grænsehegnet har meget negativ betydning for mange andre dyrearter, og så har grænsehegnet desuden ikke den ønskede effekt. Det vil stoppe nogle få, men langt de fleste svømmer til Danmark, mener biolog og talsmand for Verdens Skove, Stine Tuxen.

Hvordan ved I, at det er langt de fleste, som svømmer til Danmark?

- Jægerne ser, at de fleste kommer af vandvejen. Der er ikke lavet en videnskabelig undersøgelse af det, men det er der, vi ser dem komme, siger hun.

Annonce

Vildsvinehegn


  • Regeringen og Dansk Folkeparti offentliggjorde den 22. marts en politisk aftale, hvor de vil bygge et hegn ved den dansk-tyske grænse for at holde vildsvin og den afrikanske svinepest ude.
  • Hegnet bliver 68 km langt, 1,5 meter højt og graves cirka 50 centimeter ned i jorden. Det vil koste cirka 70 millioner kroner. Under førstebehandlingen i Folketinget kom det frem, at industrien selv vil komme med 30 millioner kroner til projektet.
  • Der er aldrig blevet konstateret et tilfælde af afrikansk svinepest i Danmark. Der har været udbrud i Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet og Rumænien.
  • Udover hegnet indeholder den politiske aftale blandt andet også et lovforslag om skærpelse af bødeniveauet ifht. lovovertrædelser, der har relation til smitterisiko for afrikansk svinepest, intensivering af informationskampagner ifht. smittebeskyttelse og madaffald og øget regulering af vildsvin.
  • JydskeVestkysten har tidligere fortalt, at omkring 100 grundejere får eksproprieret en del af deres grund. Staten overtager ikke ejendomsretten over grunden, men tiltvinger sig retten til at opsætte et hegn.

Dyr pris

Verdens Skove mener, at regeringen bør droppe vildsvinehegnet, men bibeholde de øvrige initiativer, som regeringen og Dansk Folkeparti har sat i søen. Det gælder blandt andet en skærpelse af bødeniveauet i forhold til lovovertrædelser, der har relation til smitterisiko for afrikanske svinepest. Hun frygter, at hegnet vil ødelægge bevægeligheden for andre dyrearter.

- Det har vi ikke noget problem med. Det giver fin mening at forebygge der, hvor der er risiko for en spredning af svinepesten. Men det er en meget dyr pris at betale, når man bygger et hegn, som skaber en vild ødelæggelse for ræve, dådyr, oddere og ulve, siger Stine Tuxen.

Da forslaget om et vildsvinehegn blev førstebehandlet i folketingssalen var det med solid støtte fra regeringen, DF og Socialdemokratiet. De betegner hegnet som et udtryk for "rettidig omhu" i et forsøg på at sikre en eksport på 11 milliarder kroner, der kan blive truet af svinepesten. Derfor tvivler Stine Tuxen også på, om de 3099 underskrifter får politikerne til at skifte kurs.

- Vi er bange for, at det kommer, men vi kan ikke gøre andet, end at gøre brug af de midler vi nu engang har, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Sydjylland

Flysager hober sig op i byretter: SF vil have justitsministeren på banen

Annonce