Annonce
Udland

Tusk takker Thorning for at få jobbet som EU-præsident

John Thys/Ritzau Scanpix
Helle Thorning-Schmidt trak sit kandidatur på opfordring fra Herman von Rompuy, siger EU-præsident i tale.

Om lidt over to uger forlader Donald Tusk jobbet som EU-præsident. I en tale onsdag aften i belgiske Brugge takker han tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt for, at han kunne få fem år på topposten.

- Jeg har også en svaghed for en tredje europæisk kvinde, siger Tusk i College of Europe og afslører kort efter, at det er Helle Thorning-Schmidt.

- Jeg er her hovedsageligt takket være hende. I 2014 var hun min største rival i kampen om jobbet som EU-præsident. Men på opfordring fra Herman von Rompuy trak hun sit kandidatur og støttede mig, siger Donald Tusk.

I sommeren 2014 blev Thorning i offentligheden ved med at afvise, at hun var kandidat til jobbet. Hun slog en tyk streg under det på vej ind til det topmøde, hvor stats- og regeringscheferne skulle vælge en afløser for von Rompuy.

Men inde i lokalet var den daværende statsminister ganske tæt på at få jobbet. Halvandet år senere blev hun i stedet direktør for Save the Children International.

Tusk, som har vundet mange britiske hjerter på grund af sin håndtering af brexit, holdt onsdag en lang tale i College of Europe i anledning af studieårets åbning.

Polakken er kendt for at have godt greb i sit publikum med humor, og han slog sig også løs i Brugge.

- Tillad mig til slut at sige noget, som jeg aldrig havde turdet sige for nogle måneder siden, for så var jeg blevet fyret. Og i dag er det simpelthen for sent med en rigsretssag mod Donald... I hvert fald den europæiske (Donald).

- Der er britisk valg om en måned. Kan det (brexit) stadig gøres om? Hannah Arendt (filosof, red.) lærte os, at ting kun kan laves om, når folk begynder at tænke på det. Derfor er de eneste ord, jeg kan tænke på i dag: Giv ikke op.

- I denne kamp har vi haft tillægstid. Vi er allerede i forlænget spilletid, og måske ender det med straffespark, siger Tusk.

Tusk tog over i slutningen af den græske gældskrise, og han har ledet slagets gang blandt stats- og regeringscheferne i tider med splittelse mellem øst og vest.

Men forhandlingerne og processen mod brexit vil stå tilbage som det altoverskyggende og historiske under hans periode som EU-præsident.

1. december overtager den tidligere belgiske premierminister Charles Michel posten som præsident i unionen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Lars Olsen: Defensiven skal styrkes

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce