Annonce
Erhverv

Tv-distributører mener DR bør droppe YouTube

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danske distributører af tv vil have bremset DR-besparelser. Til gengæld skal DR holde sig fra sociale medier.

Det skal være slut med, at DR lægger tv ud på YouTube eller andre sociale medier. Til gengæld skal de planlagte besparelser på den store public service-station stoppes.

Det mener de danske tv-distributører, der nu i samlet front forsøger at få politikerne til at tage spørgsmålet op i forbindelse med en revision af sidste års medieforlig.

Udmeldingen kommer i forbindelse med den store elektronikmesse i Berlin IFA fredag.

- Vi risikerer, at det danske økosystem punkterer, og finansiering af dansk produceret indhold siver ud, siger Jørgen Stensgaard, der er direktør for bredbånds- og tv-leverandøren Waoo og formand for Danske Mediedistributører, som dækker mere end 90 procent af de danske tv-distributører og tæller medlemmer som YouSee, Waoo, Stofa og Boxer.

Ifølge mediedistributørerne er skræmmebilledet de markante og vidtrækkende ændringer, som har ramt primært de danske aviser.

Her har man oplevet annoncetab på mere end en milliard kroner, der for en stor dels vedkommende i stedet er rykket over til primært amerikanske spillere som for eksempel Facebook og Google.

- Vi risikerer reelt samme udvikling på tv-markedet, siger Jørgen Stensgaard, hvis medlemmer leverer tv-signaler til 2,2 millioner danske husstande i et system, der hvert år sender godt fem milliarder kroner videre til tv-stationerne.

I dag lægger blandt andet DR programmer og indslag ud på for eksempel YouTube, hvor børne- og ungekanalen DR Ultra har sin egen kanal.

YouTube er ejet af amerikanske Google og ifølge de danske tv-distributører scorer den amerikanske søgetjeneste dermed gratis indhold betalt af de danskere, der betaler medielicens.

Mens mediedistributørerne vil beskære DR's mulighed for at kommunikere på de sociale medier, vil man til gengæld tildele DR den kulturkanal, som blev aftalt i forbindelse med det seneste medieforlig.

Der blev i det seneste medieforlig afsat 200 millioner kroner over fire år til kulturkanalen, og de penge bør gives til DR som kompensation for fase 2 af spareplanen, hvor DR skal spare 250 millioner kroner.

- Vi leverer tv til 82 procent af de danske husstande, og derfor har vi også en holdning til, at der skal indgå dansk kvalitetsindhold. Vi mener, at det er fint med et fokuseret DR, men der skal ikke skæres mere, siger Jørgen Stensgaard.

Kulturminister Joy Mogensen (S) har sagt, at hun vil kigge på og eventuelt genåbne elementer af sidste års medieforlig, der blandt andet pålagde store besparelser på DR.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Annonce