Annonce
Esbjerg

Tv-kendisser rykker ind i tomt lokale i Ribes gågade

Michael Christiansen(th.) og Helle Vilsbæk fra Habengood flytter med deres popupbutik ind i de tomme lokaler i den tidligere tøjbutik Attitude sammen med indehaver af retrobutikken Popkornshop, Thor Frederiksen. Privatfoto
Det bliver forretningen Habengood, der rykker ind ind i de tomme lokaler i Ribes gågade, der indtil for nyligt husede tøjbutikken Attitude. De nye lejere er blandt andet kendt fra DR-programmet "Antikduellen" og de er så begejstrede for Ribe, at de både åbner butik og er flyttet hertil privat.
Annonce

Ribe: Fra denne uge er der nye lejere i Ribes gågade.

Det er Helle Vilsbæk og Michael Christiansen, der rykker ind i de lokaler på Mellemdammen, hvor tøjbutikken Attitude tidligere havde til huse inden flytningen til Nederdammen. Synes man, at de to navne lyder bekendte, så er det formentlig fordi, man har fulgt med i DR's populære program "Antikduellen."

Helle Vilsbæk og Michael Christiansen har sammen forretningen Habengood, der i sommerhalvåret holder til i Svaneke på Bornholm. Parret har gennem mange år været hemmeligt forelskede i Ribe, og derfor har de nu ikke bare taget en beslutning om at åbne en popup-butik her - de er også i foråret flyttet i lejlighed i Ribe.

- Vi har en del år haft butik i København, men vi blev trætte af storbyen, og rykkede derfor til Fyn. Her var vi indtil min kone fik idéen om at lave en popup-butik, så vi har butik om sommeren på Bornholm og er ude i landet om vinteren, siger Michael Christiansen.

Annonce

Venner med Maude

Parret testede konceptet i Aarhus, hvor det gik rigtigt godt. Da det ikke lod sig gøre dette år i Aarhus besluttede de, at de gerne ville gøre det i den by, de også boede i, og de finder det imponerende, hvor meget der sker på både det kultur- og turismæssige område i en by af Ribes størrelse.

- Det giver en vis frihed at lave popup-butikker, og vi har altid synes, at Ribe er en helt fantastisk by. Vi bor nu i en skøn lejlighed med udsigt til Domkirken, og som tidligere historielærer kan jeg rigtigt godt lide, at man bare kan gå ud af døren og træde lige ind i den historie, som Ribe har.

Døren er åben

Endnu har Habengood ikke fastsat en officiel åbningsdato, men de forklarer, at de fra lørdag 24. oktober har døren åben til butikken, så her er folk velkomne til at komme på besøg.

Popup-butikken vil være at finde i Ribe frem omkring 27. december, hvor lejemålet ophører.

Michael Christiansen forklarer, hvordan de igennem længere tid er kommet i Ribe. En af årsagerne til det er, at ejeren af retrobutikken Maude i Ribes gågade, Helga Thodsen, også har været med i "Antikduellen". Herfra har et venskab udviklet sig, og selv om de begge sælger varianter af cool retro og design fra ind- og udland, ser de ikke hinanden som konkurrenter.

- Vi sælger ikke det samme. Vi har eksempelvis plads til at gøre mere i møbler, og vi gør mere i legetøj, emaljeskilte og har et bredt vinylsortiment, og fordi vi flytter ind i lokalerne sammen med et andet firma, popkornshop.dk, bliver det noget helt andet, og vi glæder os rigtigt meget til at åbne i Ribe, siger Michael Christiansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Næsthøjeste smittestigning nogensinde: De fleste kommuner rammes

Annonce