Annonce
Livsstil For abonnenter

Kendt tv-læge så sin far stikke et geværløb i mors mund: Vreden har ligget og ulmet i mig

- Anerkendelse - eller mangel på anerkendelse - har været et stort drive for mig, for det manglede jeg hjemmefra. Jeg manglede at blive set. Min mor havde travlt nok med at overleve, og min far havde travlt med selv at blive set. Men jeg fik en reservebedste, der fyldte mig med kærlighed og for første gang anerkendte mig for blot at være mig, husker Charlotte Bøving. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Tv-lægen Charlotte Bøving var 47 år, før hun følte, at hun havde vristet sig helt fri af sin psykopatiske fars jerngreb. Siden har hun arbejdet intenst med at forstå både ham og den vrede, hun selv har knoklet med at tøjle hele livet. I den proces har tv-programmerne "Din psykopat!" og bogen "Styr vreden", som hun udgiver 24. september, været vigtige, og i dag fylder vreden ikke nær så meget. - Vrede er en naturlig grundfølelse på linje med glæde, sorg og smerte. Det er ikke den, men alt det, der udløser den, jeg er oppe imod, siger hun.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce