Annonce
Indland

TV2 får tv-pris for serie om danskere med sjældne sygdomme

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Fortællinger om fem danskere med sjældne sygdomme blev hædret, da tv-branchen uddelte priser.

Tv-programmer vist på TV2 blev de store vindere, da tv-branchen lørdag aften uddelte Tvprisen 2020 i Tivoli Hotel & Congress Center i København.

Kanalen modtog hele 13 - og dermed flest - priser, blandt andet for bedste nyhedshistorie, underholdning og reportageserie.

Tvprisen er branchens kåring af de bedste programmer og personlige præstationer på dansk tv.

En af priserne vandt TV2 for "Bedste reportageserie" for dokumentarserien "De sjældne danskere". Den gives til et program, der tager seerne med ud i virkeligheden og følger enkelte personers liv eller skildrer livet på en institution eller lignende.

Serien handler om Piet, Bastian, Hjalte, Rebekka og Nalina, som alle lider af meget sjældne sygdomme.

Den blev første gang vist i 2018, og anden sæson løb over skærmen i efteråret 2019.

Her kunne seerne for første gang møde dengang 5-årige Nalina, som lider af det meget sjældne Stikler Syndrom. Det betyder blandt andet, at hun har dårligt syn og underudviklede knogler i ansigtet.

TV2 vandt også prisen for "Bedste nyhedshistorie" for sin dækning af debatten om en omfartsvej ved Mariager i foråret 2019.

Sagen drejede sig om, at den daværende VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti ville løse problemer med trængsel på danske veje.

I den forbindelse afsatte regeringen blandt andet omkring 300 millioner kroner til en omfartsvej, der skulle bygges uden om Mariager for at omdirigere noget af al den trafik, der angiveligt løb gennem byen.

Her lavede TV2 blandt andet et forsøg, hvor de satte et kamera op på et brostensbelagt torv i Mariager, som i 12 timer skulle tælle forbipasserende lastbiler og busser.

Også TV2-personligheder modtog priser ved årets uddeling. Vært Natasja Crone modtog prisen som "Årets vært" i fakta-kategorien og æresprisen "Årets Otto" gik til chef Anette Rømer.

Der blev til aftenens uddeling givet i alt 25 priser, som er blevet vurderet af 23 fagjuryer bestående af erfarne tv-folk og andre eksperter på området.

Jurymedlemmerne har set timevis af danske tv-programmer igennem. De har i deres bedømmelse lagt vægt på kriterier som idérigdom, eksekvering, tilrettelæggelse, dramaturgi og underholdningsværdi.

/ritzau/

Annonce
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce