Annonce
Indland

Tvangsoverspisning bliver en diagnose i Danmark i 2022

ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Mere end 40.000 danskere lider af tvangsoverspisning. Nu bliver det snart en anerkendt diagnose i Danmark.

Overspisning, følelse af kontroltab og en negativ kropsopfattelse. Det er nogle af symptomerne på spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder (BED), der på dansk kaldes tvangsoverspisning.

Danmark følger World Health Organizations (WHO) diagnosemanual, der hidtil ikke har anerkendt tvangsoverspisning som en diagnose.

Men i WHO's nyeste diagnosemanual bliver tvangsspisning en officiel diagnose.

Det får stor betydning for mennesker, der lider af tvangsoverspisning, mener Laila Walther, der er direktør i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

- I dag er det svært for mennesker med tvangsoverspisning at få behandling, men når det bliver en anerkendt diagnose, vil retten til at få behandling blive implementeret i både kommuner og regioner.

- Men det betyder også meget for menneskers selvforståelse. At de kan sige til sig selv, at når de ikke kan kontrollere deres spisning, så er det ikke, fordi de er mærkelige, men fordi de har en sygdom, siger hun.

Den nye diagnosemanual blev godkendt i maj 2019, men bliver først implementeret i Danmark fra den 1. januar 2022.

Det skyldes, at implementeringen skal planlægges grundigt, hvilket blandt andet indebærer at etablere offentlige behandlingstilbud og uddanne sundhedspersonale.

I 2018 vedtog Folketinget en satspulje på 62 millioner til behandling af mennesker med tvangsoverspisning. Det har givet mulighed for, at knap 1000 personer med BED kan få hjælp frem mod 2021.

Men det er vigtigt at få flere behandlingstilbud, så alle ramte kan få den hjælp, de har behov for, fordi deres liv ellers bliver hæmmet af sygdommen.

Det fortæller Mia Lichtenstein, der er psykolog og forskningsleder i Telepsykiatrisk Center.

- De ramte er ofte deprimerede, ensomme og tror ikke ret meget på, at de har nogen værdi. De har generelt en dårlig livskvalitet, og derfor er det vigtigt at hjælp dem.

- I behandling arbejder vi især med at gøre folk bevidste om deres spisemønstre. Når de har fundet ud af, hvad der udløser deres overspisning, kan de få noget støtte til at gøre noget andet end at overspise, siger hun.

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade estimerer, at der er over 40.000 danskere, der lider af sygdommen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce